Sidste farvel til Jules.

Jules Bianchi blev i dag begravet i Nice. Udover familien deltog en del nuværende og tidligere Formel 1 kørere.

Jules Bianchis kiste, med Felipe Massa og Jean Eric Vergne ved siden af . Copyright Valery Hache

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 21/7 2015 klokken 21:07

Jules Bianchi gik som bekendt bort natten til lørdag. I dag var så dagen, hvor han skulle lægges til evigt hvile. Bianchis begravelse forgik i Sainte Reparate katedralen i Nice, og flere tidligere kolleger deltog i ceremonien sammen med Bianchis familie.

Bianchi og Chilton. Billedet er fra Max Chiltons twitter.
Copyright Max Chilton


Flere af Bianchis familiemedlemmer holdt tale ved begravelsen. De lagde selvfølgelig vægt på, hvor meget de vil savne Jules, men de hyldede også hans styrke og mod.

”Vi har været stærke lige til det sidste på grund af dig. Dit mod og din styrke vil altid være med os. Lige meget, hvad der sker, så ved vi, at du altid vil være der, hvis vi er bange eller kede af det. Tabet af dig vil være smertefuldt, men du skal vide, at vi altid vil elske dig.” Bianchi familien.

Gruppe billede fra Jules Bianchis begravelse
Copyright Jenson Button


Ud over Bianchi familien var en del nuværende og tidligere Formel 1 kørere også til stede. Af folk med verdensmesterskaber kan nævnes Alain Prost, Jenson Button, Sebastian Vettel og Lewis Hamilton. Udover dem, så var Nico Rosberg, Nico Hülkenberg, Romain Grosjean, Felipe Massa, Marcus Ericsson, Daniil Kvyat, Daniel Ricciardo, Pastor Maldonado, Jean-Eric Vergne, Pedro de la Rosa, Max Chilton, Roberto Merhi og Adrian Sutil også til stede.

Gruppe billede fra Jules Bianchis begravelse
Copyright Jenson Button


Flere af kørerne var i øvrigt med til at bære kisten ud, da ceremonien var slut. Jenson Button og Daniel Ricciardo har i øvrigt lagt billeder op fra efter begravelsen. Her var kommentaren på twitter "for Jules".

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Chilton dedikere sejr til Bianchi Uafgjort i første del af dækkrigen. »