Med annonceringen af løbene i Tyrkiet, Bahrain (2x) og Abu Dhabi burde F1-kalenderen for 2020 ved være ved at være færdig.
De fleste løb er kørt uden tilskuere, og det samme kommer nok til at gælde de fleste kommende løb, bl.a. Belgiens grandprix.
Men enkelte arrangører som Sochi og Portimao meddeler nu, at der vil være et begrænset antal tilskuere til deres løb. I Sochi er der tale om 30.000, i Portimao taler men om 50.000 tilskuere.
Nu vil Imola også have tilskuere på tribunerne, fortæller det italienske medie
Autosprint. Her køres de sidste løb i Europa den 21. november, og banens chef Uberto Selvatico Estense citeres for at udtale: "Vi forventer, at der bliver mulighed for tilskuere."
"(Stefano) Bonaccini [præsident for regionen Emilia-Romagna) har i en bekendtgørelse fastlagt, at Misano har lov til at modtage op til 10.000 tilskuere, og vi regner med, at denne mulighed også kommer til at gælde for os i slutningen af oktober og starten af november. Vi arbejder på at sørge for den maksimale sikkerhed.“
Uberto Selvatico Estense nævner dog ikke noget konkret tal for antallet af tilskuere.