Marussia præsenterer MR02 og ny kører på Jerez

Så har Marussia også meldt ud hvornår de præsenterer MR02-modellen. Det sker tre kvarter før årets første presæsontest går i gang på Jerez. Det vil sige på tirsdag den 5. februar klokken 8.15. Her præsenteres også holdets nye kører.

Kineseisk opbakning til Marussia F1 . Copyright Marussia F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/2 2013 klokken 11:02

Det bliver en ren GP2 duo, der skal repræsentere Marussia i årets Formel 1-verdensmesterskab. Vi har længe vidst, at Max Chilton skulle køre det ene sæde, men på tirsdag får vi svar på sæde nummer to.

Det overtager vice-GP2-mesteren Luiz Razia.

Det kan man læse i brasilianske ’Globo’, der har snakket med Luiz Razia.

”Den officielle annoncering vil komme femte februar, under præsentationen f den nye bil på Jerez.”

Luiz Razia, her testende STR i Abu Dhabi, overtager Timo Glocks sæde hos Marussia.
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Luiz Razia skulle have linket til Globo og bliver citeret for at sige:

”Den vigtigste ting er, at jeg har nået det som jeg har arbejdet på i over 11 år, siden kartdagene.”

”Det er virkelig fuldførelsen af en drøm for mig.”

Max Chilton skal køre den første testdag i Jerez.
Copyright Marussia F1


Finske ’Turun Sanomat’ har interviewet den brasilianske kører:

”Jeg har altid rejst flaget for Brasilien, men vi har kun europæiske investorer i dette projekt.”

Der er ikke noget at læse om den nye kører hos Marussia, men i pressemeddelelsen bekræfter man, at Max Chilton tager første testdag på Jerez.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Så er Ferrari F138 præsenteret De første billeder af VJM06 (opdateret) »