Ecclestone vil have lang aftale

F1-mogulen Bernie Ecclestone insisterer på, at aftalen omkring et F1 GP i Australien, Melbourne, skal forlænges - og det er tæt på

Melbourne . Copyright Mercedes AMG

Af: Frederik Langebeck (fl@bmf1.dk) d. 26/2 2013 klokken 17:02

Der har været mange spekulationer omkring hvorvidt Australiens GP på Albert Park snart ville være fortid. I starten af 2012 var Ecclestone ude med en antydning om, at GP'et kunne være færdigt og ikke få forlænget sin kontrakt når denne udløber i 2015.

Repræsentanter for Australiens GP har længe udtrykt deres ønske om at bibeholde GP'et Down Under. Et ønske som Bernie Ecclestone nu er opsat på at efterkomme.

Grunden til tvivlsspørgsmålet om forlængelsen af kontrakten, bunder angiveligt i prisen for afholdelse af GP'et, hvilket på sigt ville tage livet af Albert Park, som i værste fald ville komme til at minde om A1-Ring i Østrig.

F1-mogulen lader til at indvillige i en sænkning af prisen for afholdelsen af GP'et, og udtaler til autosport.com, at han ønsker at sikre F1-sportens fremtid i Australien.

"Alle elsker Australien. Det er godt at være her. Jeg har hørt, at vi får en smule kritik, men jeg forstår ikke hvorfor. Vi er glade for Melbourne og jeg vil meget gerne tegne en kontrakt på 50 år", udtaler han.

En ukendt australsk avis afslørede tidligere på måneden, at prisen for at afholde GP'et i Melbourne beløb sig på op imod 20 millioner pund om året, og det er altså hvad representanterne ønsker nedbragt. Det ønske beløb er dog ikke blevet offentliggjort.

"Melbourne behøver egentlig ikke at blive sat på verdenskortet. Men det er hvad Formel1 gør. Det giver en enormt stor verdensdækkende TV-dækning, som ingen andre events i Melbourne får".

"Det ser ud til at være ønsket nu og her, og vi er glade for at Formel1 er til stede", slutter Bernie Ecclestone.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Paddy Lowe forlader McLaren Adrian Sutil får det sidste sæde »