Tysklands GP – Dagen Derpå

Søndag vandt Sebastian Vettel det tyske grand prix for første gang, og Mercedes havde problemer med deres nye Pirelli kevlarbæltede dæk. Lotus var tilbage i toppen og stod på hver sin side af Vettel på podiet. Velkommen til Dagen Derpå.

Sebastian Vettel vandt Tysklands grand prix for første gang . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 9/7 2013 klokken 13:07

Årets tyske grand prix på Nürburgring lå to uger tidligere end normalt, og det var en positiv ændring. For de sidste par løb på banen har været kolde, gerne med noget fugt i luften, og man har følt, at der var noget galt når nogle folk sad med vinterjakkerne på sidst i juli.

Oprindelig var løbet jo sat til den 14. juli på kalenderen, men da løbet i New Jersey blev fjernet fra kalenderen, så valgte man at fremrykke det tyske grand prix med en uge for så at kunne afvikle et løb den 21. juli. Spekulationerne var mange om, hvor det løb skulle køres, men Red Bull Ring i Østrig og banen i Istanbul var favoritterne, men løbet blev som bekendt droppet, så der nu er tre uger imellem Tyskland og Ungarn.

Indimellem kommer dette års ungdomstest til at blive afviklet på Silverstone fra den 17. til muligvis den 20. juli, og det bliver nu ikke længere kun for unge kørere, men også for holdenes respektive løbskørere, samtidig med at der også går Pirelli dæktest indover. Derfor bliver testen muligvis forlænget med en dag.

Flere hold har meldt ud, at de nok dropper de unge kørere for at give mere tid til forståelsen af dækkene til løbskørere, men hvor Felipe Massa gerne vil teste for Ferrari, så ønsker Fernando Alonso det imidlertid ikke. Det samme gælder hos McLaren, hvor Jenson Button heller ikke ønsker at tage del i testarbejdet, og heldigvis. Det kan give testdage til Kevin Magnussen.

Mercedes er jo som udgangspunkt bandlyst fra denne test, men de forsøger alligevel at komme med til sidste testdag, hvis testen bliver forlænget. Det skal nok blive spændende at se de unge navne iblandt de etablerede om en uges tid.

Optakten til Tysklands grand prix

Som vanligt til det tyske grand prix stiller Mercedes op med et par gamle sølvpile, som skal luftes lidt på den store Nürburgring. Rundt om Nordschleife eller det grønne helvede, som banen også er døbt i folkemunde, kørte Nico Rosberg og Lewis Hamilton rundt i henholdsvis en Type W196 og en Type W154. Et fascinerende syn og nærmest utænkeligt, at to så gamle koryfæer har kunne køre så stærkt. Det var jo trods alt en anden tid de blev kørt i. Den ene bil er jo trods alt 75 år gammel.

Lewis og Nico i sølvpile
Copyright Mercedes AMG


Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg
Copyright Daimler Benz


Det blev dog også tid til et besøg på Mercedes Benz-fabrikken i Sindelfingen, og så fik Nico Rosberg lov til at vise DFB- og Arsenal-spilleren Lukas Podolski, hvordan man kører bil.

Lewis Hamilton og Nico Rosberg på besøg på en Mercedes fabrik
Copyright Mercedes AMG


Nico Rosberg og DFB-spiller Lukas Podolski
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg og DFB-spiller Lukas Podolski
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg og DFB-spiller Lukas Podolski
Copyright Daimler Benz


Den tredobbelte verdensmester Sebastian Vettel fyldte 26 år. Fernando Alonso fik lov at blande benzin hos Shell, og havde man n*sser og var heldig nok, så tilbød Romain Grosjean en plads ved sin side.

Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Sebastian Vettel
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media


Romain Grosjean
Copyright Lotus GP


De frie træninger

Det gode vejr kom som lidt af en overraskelse for mange, men det blev hurtigt business as usual, og Lewis Hamilton og Nico Rosberg snuppede de to hurtigste tider fredag morgen efterfulgt af Mark Webber, der siden 2009 altid har gjort det godt på denne bane, hvor den første sejr til australieren blev kørt i hus.

Længere bagude poppede navnet Rudolfo Gonzalez frem. Han havde overtaget Jules Bianchis bil til første træning og kørte som forventet den langsomste tid på banen, men sluttede alligevel kun som nummer 21. Fernando Alonso havde problemer af to omgange og fik aldrig sat en tid i FP1.

Rodolfo Gonzalez
Copyright Marussia F1


Rodolfo Gonzalez
Copyright Marussia F1


Valtteri Bottas
Copyright Williams F1


Jenson Button
Copyright McLaren Media


Anden træning var Sebastial Vettel hurtigst foran Nico Rosberg og Mark Webber. Det kom ikke som en stor overraskelse, men Lotus-kørerne fulgte efter foran de to Ferrarier. Bagerst i feltet var Jules Bianchi hurtigere end kollega Max Chilton, men det var tæt på, at det var sidste gang franskmanden skulle køre i weekenden. Et maveonde, der heldigvis blev bedre igennem weekenden, betød at Marussia var tæt på at låne Ferraris Pedro de la Rosa til at tage over.

Ellers var det mest interessante i FP2 at se, hvor tæt holdkammeraterne var på hinanden. Således var Lotus, Ferrari, Force India, Toro Rosso, Sauber, Williams, Caterham og Marussia placeret i par på listen.

Felipe Massa
Copyright Ferrari Media


Kimi Raikkonen
Copyright Lotus GP


Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Charles Pic
Copyright Caterham F1


Det blev lidt mere blandet i FP3 om lørdagen, hvor kun Ferrari og Williams’ kørere lå efter hinanden. Nico Rosberg lå længe til at slutte som hurtigste mand, men sidst i træningen bankede Sebastian Vettel en kanontid af, og sluttede som træningens hurtigste mand. Mark Webber var på ny treer, og med den optakt, så var der lagt op til en spændende kvalifikation.

Kvalfikationen

Kvalifikationen er som altid opdelt i tre dele, og hvor det i Q1 og Q2 ikke handler om at køre den bedste tid, men derimod om ikke at være blandt de seks langsomste biler, så er Q3 jo den gamle kamp om at være hurtigste mand. Spørgsmålet er altid, hvor meget man skal satse, og hvornår banen bliver hurtigere.

Q1 har som udgangspunkt altid Marussia og Caterham bagerst i feltet, mens det er lidt mere spændende, hvem der skal ryge med ud i Q1. Det blev i Tyskland Williams, der kørte grand prix nummer 600 denne weekend, som måtte se sig slået i de døende sekunder af Q1-fasen. Sauber var tæt på at ryge ud med en bil, og flere tophold tog de bløde dæk i brug for at sikre sig avancement.

Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media


Daniel Ricciardo kørte sig ind på en startplads som nummer 6.
Copyright Getty Images/Toro Rosso


Nico Hulkenberg tog 10. Startplacering uden kørsel i Q3.
Copyright Sauber Motorsport


Top 3 i kvalifikationen
Copyright Mercedes AMG


Q2 fungerer på samme måde. De seks langsomste biler ryger ud, og ofte er det her den mest spændende del af kvalifikationen. Nico Rosberg og Mercedes var rimelig sikre på, at den tid den tyske kører havde sat i Q2 ville være nok til at bære ham videre til Q3, men banen blev meget hurtigere i de døende minutter, hvor Nico Rosberg stadig sad i pitten, og derfor ikke havde noget forsvar efterhåndende som de andre biler pressede ham længere og længere ned igennem tabellen.

Det endte med, at han røg ned på 11. pladsen, og der var nogle folk hos Mercedes, der fik røde ører for på hjemmebanen at miste en potentiel pole fordi man havde læst banen forkert. Til gengæld var Daniel Ricciardo på ny i Q3, og skulle Kimi ikke takke ja til Mark Webbers sæde hos Red Bull i 2014, så er Daniel snart selvskrevet.

Q3 havde Nico Hulkenberg som en af deltagerne, og udover Daniel Ricciardo var det tæt på business as usual i den sidste fase. Spekulationerne om hvilket dæk der skulle startes på i løbet fik også indflydelse på løbet. Pole Position ville blive sat på den bløde compound, som har en kortere levetid i løbet, så Q3 feltet blev hurtigt delt op i to med de langsomste på mediumdæk og de hurtigste på soft.

Starten på løbet
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Sebastian og Mark snuppede Lewis i starten
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Første sving
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Felipe Massa spandt ud af løbet tidligt
Copyright Ferrari Media


Lewis Hamilton snuppede pole til allersidst, hvilket var populært på Mercedes’ hjemmebane, men samtidig var der fadæsen med Nico Rosberg. Red Bull havde begge to gode skud på pole, men pole blev engelsk på den tyske bane. Lotus tog sig af plads fire og fem, mens Ferrari med Felipe Massa forrest var de første på medium-dækkene.

Der Grosse Preis von Deutschland

Løbet blev en intens oplevelse. De to Red Bull-kørere smuttede forbi Lewis Hamilton i starten, og Sebastian Vettel blev første mand igennem første sving, og her blev han resten af løbet. Den første tyske sejr i det tyske grand prix siden Michael Schumacher i 2006 gjorde det for Ferrari. En populær sejr for Sebastian Vettel kom ikke sovende til den. Han måtte arbejde rigtig hårdt for den.

Paul di Resta foran Adrian Sutil
Copyright Sahara Force India


Charles Pic fanget i en Marussia sandwich
Copyright Marussia F1


Nico Rosberg
Copyright Daimler Benz


Sergio Perez foran Jenson Button
Copyright McLaren Media


For mens Mercedes fik problemer med dækkene, og Lewis Hamilton beklagede sig over radioen, så var der et andet hold, der gjorde det rigtig godt. Den varme bane og det varmere klima i forhold til normalt gjorde Lotus-racerne rigtig konkurrencedygtige, så mindede det lidt om Bahrain, og jeg sad virkelig og håbede på, at Romain Grosjean skulle bryde forbandelsen og blive årets første nye debutantvinder.

Det lykkedes ikke, og Kimi kom foran og lagde pres på Vettel, der som i Bahrain måtte koncentrere sig fuldt ud. Ikke noget med at køre hurtigste omgange for sjov fordi han kedede sig. Det her var overlevelse, og det var spændende, men allligevel sad man med følelsen af, at det her resultat ændrer sig ikke. For begge kører med Renault-motorer, så der var ikke et par hestekræfter man lige kunne trække frem.

Referat af hele løbet kan du finde via linket på højre side, men ud over kampen om sejren, så blev løbet tidligt ramt af en ulykke, da Red Bulls mekanikere havde problemer med at montere det højre bagdæk på Mark Webbers bil, så dækket gled af og i pæn fart ramte kameramanden Paul Allen. Han måtte en tur på hospitalet i Koblenz, men slap relativt heldigt fra sammenstødet med dækket med en hjernerystelse, et brækket kraveben, blå mærker og to brækkede ribben. Havde dækket ramt højere oppe på Paul Allen, så havde vi måske haft endnu et dødsfald i årets Formel 1-sæson.

Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Sebastian Vettel i kamp med Lewis Hamilton
Copyright Pirelli


Nico Hulkenberg kunne have spærret for Vettel
Copyright Sauber Motorsport


Seb og Kimi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Red Bull Racing blev efter løbet tildelt en bøde på 30.000 euro. Når jeg tænker på det virvar der var i Ungarn 2009, da Fernando Alonso blev sendt på banen med et løst baghjul og efterfølgende diskvalifikation og udelukkelse (som dog blev omstødt), så er 30.000 euro ikke megen straf. Heller ikke når man tænker tilbage på Estoril 1989 og 1991, hvor Nigel Mansell begge gange blev diskvalificeret. Jo lige børn leger ikke bedst.

Der var glæde på podiet i Tyskland og det forstår man for vi blev budt på et spændende løb, hvor Felipe Massa led den tort at udgå efter få omgange, da Ferrari-raceren låste sig i femte gear. Jules Bianchi burde også have en over fingrene efter at være udgået med sin Marussia i røg og damp. Ikke for at udgå, men for ikke at sikre sin bil ordentligt da han forlod den.

På tv-billederne kunne vi se den strandede Marussia få liv igen, og trille baglæns ud på banen, heldigvis uden at blive ramt, for til sidst at ende i et flamingoskilt på den anden side. Det bragte sikkerhedsbilen på banen, men det burde ikke kunne ske. Nå ja så fik Force India en bøde på 5.000 euro for unsafe release, da de sendte deres skotske kører ud lige inden en Toro Rosso-kører drejede i pit.

Sebastian Vettel vandt Tysklands grand prix for første gang
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Sebastian Vettel vandt Tysklands grand prix for første gang
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Seb og Kimi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Podiet på Nürburgring
Copyright Lotus GP


Hot- og Not Top 3

Som altid slutter vi Dagen Derpå med en subjektiv Hot- og Not Top 3. Du er som altid velkommen til at kommentere den eller komme med dit bud i kommentarfeltet eller på vores facebookgruppe. Her kommer de.

Hot Top 3
1. Lotus’ to kørere – Kimi Raikkonen og Romain Grosjean for at være konkurrencedygtige hele weekenden.
2. Sebastian Vettel – For at tage starten og vinde i Tyskland på trods af pres fra Lotus-kørerne
3. Pirelli – For en weekend uden dækproblemer

Mark Webber
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Kimi Raikkonen
Copyright Lotus GP


Sebastian Vettel vandt Tysklands grand prix for første gang
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Lotus fejrer 2. og 3. pladsen
Copyright Lotus GP


Not Top 3
1. Red Bulls mekanikere – Det kunne være gået grueligt galt i forsøget på at lave hurtige pit stop.
2. Jules Bianchi – For at lave en sådan begynderfejl, der endte med sikkerhedsbilen på banen. Havde Vettel vundet uden den?
3. Williams – 600 grand prixer og så kan I ikke komme igennem Q1. Jeg håber Mercedes-motoren til næste år ændrer dette.
Der er nu knap tre uger til næste løb på Hungaroring. Inden da kommer der en ungdomstest, men ellers vil vi her på BMF1 også bruge ”sommerferien” på at slappe lidt af.

To gode grunde til at tage til Tyskland
Copyright Lotus GP


Du husker hvem der er nummer et til næste år
Copyright Getty Images/Red Bull Racing


Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media


Nico Rosberg
Copyright Daimler Benz


Nico Rosberg med sine tre landsmænd
Copyright Daimler Benz


Mercedes pitmur
Copyright Daimler Benz


Man er ikke i tvivl om, at Mercedes har en ursponsor
Copyright Mercedes AMG


Copyright Sahara Force India

Pirelli dæk
Copyright Pirelli


Force Indias mekanikere med et par hilsner
Copyright Sahara Force India


Force Indias mekanikere med et par hilsner
Copyright Sahara Force India

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Løbsresumé, Tysklands GP: Sebastian Vettel vinder Marussias unge testkørere »