Rejsebeskrivelse, Le Mans 2013 kap. 3

Lørdag

Endelig var det race-day! Vi stod op ved 9-tiden og konstaterede straks, at det var noget overskyet men dog tørvejr. Vejrudsigten bød også på lidt af hvert, så vi måtte tage det, som det kom.

Efter en solid morgenmad begav vi os mod det store shopping- og udstillingsområde bag paddocken, hvor det kan lade sig gøre at købe originalt merchandise fra mange af de deltagende teams. Mange fabrikanter har ligeledes udstillet deres seneste modeller, og vi fik set både den nye Corvette Stingray og den helt nye Dodge Viper SRT. Vi brugte en god times tid på bare at cruise rundt på det store område, og efter at have købt den (næsten) obligatoriske Audi cap satte vi kursen mod hovedtribunen, hvorfra vi ville overvære starten kl. 15.

Audi nr. 2 før starten. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Selve tribunerne er naturligvis forbeholdt de tilskuere, som har tilkøbt billetter til disse (hvilket vi ikke havde), men foran tribunen modsat pitten er der et stort område, som er åbent for alle. I mine øjne er det et must at opleve starten herfra, da det er på start-/mållangsiden, det hele foregår.

Jan Magnussens Corvette før starten. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

I løbet af formiddagen køres der løb med klassiske racere og der køres en afdeling af den europæiske Ferrari Challenge, så der er lidt at se på, selvom man kommer i god tid – og det er man nødt til, hvis man vil have en plads. Omkring 2 timer før racestart begynder de forskellige teams at line up på gridden, og alle kørere/teams bliver præsenteret med nationalmelodier osv.

Præsentation af teamet bag Aston Martin nr. 95, med Allan Simonsen yderst til venstre. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Desværre foregår det hele på fransk (her lever franskmændene op til mine værste fordomme), så vi fangede ikke meget af, hvad der blev sagt. Der var imidlertid frit udsyn til de mange flotte racere, og vi fik også set de danske kørere gøre sig klar. Vi stod lige overfor Corvettes startposition, og vi kunne ved selvsyn konstatere, at det var Jan der skulle starte bag rattet på Corvette nr. 73.

Audi nr. 2 på vej til sin startposition. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Allan Simonsen har taget plads bag rattet og er klar til start. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Da startproceduren var ved at være overstået, var det tydeligt, at spændingen steg. Der var efterhånden rigtig mange mennesker samlet på lægterne, og da solen samtidig var brudt frem, var det pludselig en rigtig varm og hektisk affære at stå dér og vente på at komme i gang.

Allan Simonsen ruller ud til warm up. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Det er en helt speciel oplevelse, når feltet forsvinder ud af syne på opvarmningsomgangen – de mange racere (i år var det 56 styk) passerer på stribe og forsvinder i den bløde højrekurve op mod Dunlopbroen. Og pludselig er der bare helt stille…… Efter ca. 5 minutter dukker de så op igen ved udgangen af Porschekurverne, mens musikken i højttalerne og stemningen generelt bliver højere og højere – og med stor præcision trækker den røde pace car til side, så racerne kan give fuld gas op af langsiden præcis kl. 15.00. Løbet er i gang!

Rebellion nr. 13 går ud på 2. omgang. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Der er action fra første færd – Toyota presser på og kommer ret hurtigt forbi de første Audier. Hver eneste overhaling udløser stor jubel blandt de mange franske tilskuere, eftersom der er franske kørere på begge Toyotaer. Fra Toms besøg i teltet (læs kap. 2) vidste vi godt, at Toyotaerne ville være hurtige, men det her tegnede til at blive mere spændende end som så…..

Audi nr. 1 på vej mod Dunlopbroen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

8 minutter inde i løbet indtræffer katastrofen – Allan Simonsen ryger af banen i udgangen af Tertre Rouge, svinget som leder ud på Mulsanne-langsiden. Som vi alle ved, kommer ulykken på tragisk vis til at koste Allan livet, men det får vi ikke at vide før langt senere. Jeg vil her forsøge at beskrive, hvordan vi oplever det live.

Som så mange andre tilskuere har vi besluttet at blive stående på tribunen den første times tid, hvorefter vi vil søge mod andre steder at opleve racet fra. Fra tribunen ser vi ulykken på storskærm, men vi kan ikke i første omgang se, at det Aston Martin nr. 95, der er kørt galt.

Der bliver informeret livligt over højttalerne på hele området, men stort set kun på fransk. Vi har heldigvis valgt at købe en lille lommeradio, så vi kan lytte til den engelsksprogede Radio Le Mans, og her forsøger vi at opsnappe, hvad der er sket. Vi finder hurtigt ud af, at det desværre er danskerbilen med Allan Simonsen bag rattet, der er forulykket – og det er tydeligt på billederne, at skaderne på bilen betyder exit fra løbet.
Ærgerligt for det hurtige trekløver, som var storfavoritter i GTE-Am klassen.

Der kommer hurtigt Safety Car på banen, og herefter stopper løbsledelsen med at vise billeder fra ulykkesstedet på storskærmene. Som tiden går undrer vi os lidt over, at det tager så lang tid at komme i gang med racet igen, men vi bliver enige om, at autoværnet sikkert skal repareres. Det falder os slet ikke ind, at uheldet kan være så alvorligt, som det senere viser sig at være, også fordi bilen alt andet lige ikke ser særlig alvorligt beskadiget ud.

Først efter adskillige minutter hører vi i radioen noget om Allans tilstand – men slet ikke noget foruroligende. Radio Le Mans rapporterer nemlig, at Allan heldigvis ser ud til at være sluppet for alvorlige kvæstelser, men at han naturligvis skal en tur omkring det nærmeste hospital for at blive undersøgt nærmere, som det er normal kutyme efter et større uheld. Vi ånder derfor lettet op og glæder os over, at racet endelig bliver givet frit igen.

GTE-Pro vs. GTE-Am. Corvette vs. Ferrari. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Vi tilbringer herefter de næste 3 timers tid med at cruise rundt i området omkring Dunlop-broen, hvor vi blandt andet konstaterer, at det hurtige højresving umiddelbart efter start-/mållangsiden åbenbart meget hurtigt bliver glat, når det regner bare lidt – henover eftermiddagen skifter det konstant mellem tørvejr og let regn, og hver gang det begynder at dryppe, tager racerne den ind over gruset på stribe i dette sving.

Omkring kl. 18 returnerer vi til K-Campen for at få noget aftensmad – og først her hører vi om det fatale udfald af Allans uheld. I det store telt på campen kører TV2 på storskærm, så man kan holde sig opdateret om stillingen, mens man spiser, og her er ulykken med dødelig udgang naturligvis det store samtaleemne. Vi stirrer bare forstenede på hinanden og siger: ”Hvad satan…..? Er han død?” Vi forstår det ikke – hvordan kunne vi gå rundt ude på banen i 3 timer uden at høre om det? Det virker helt umuligt, at det kan være rigtigt……

Vi sætter os stille ned på den nærmeste bænk og følger lamslåede med i TV2s reportage, hvor en tydeligt rystet Casper Elgaard forsøger at forklare, hvordan det kunne gå så galt. Helt pr. automatik tager vi kasketterne af, blikket bliver sænket og ingen siger rigtig noget….. Det går op for os, at den er god nok – vi har mistet en af de allerbedste GT-kørere i verden.

Min søn, som bortset fra et par ture til Jyllands-Ringen her oplever sit første rigtige race live, bliver den, som bryder tavsheden. Efter lang tid, hvor vi alle bare har stirret på skærmen uden rigtig at kunne forholde os til, hvad vi hører og ser, kigger han op på mig og siger: ”Puha – den oplevelse kunne vi sgu godt have undværet, far.” Jeg nikker tavst til ham og spekulerer kort på, om han ligesom jeg har svært ved at holde tårerne tilbage.

Inderst inde ved vi alle, at racet kører videre, og at kørerne kender de risici, der er forbundet med deres sport - men lige dér føltes det lidt meningsløst, måske endda lidt respektløst, at forlade teltet for at gå ud og heppe videre på de resterende danskere i feltet.

Flagene gik på halv i K-Campen efter nyheden om Allan Simonsens død. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Da vi efter en times tid trods alt forlader teltet igen, ser vi at samtlige dannebrogsflag i lejren er gået på halv – en stille, respektfuld hilsen til Allan.

Dannebrog på halv på hovedtribunen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Vi havde valgt at tilkøbe bustransport til Mulsanne Corner – og som det meste andet, når man rejser med K-Rejser, fungerede det bare perfekt. Busserne kørte til tiden, og der var pladser til alle. Efter at have kørt i en halv times tid ankom vi til området på ydersiden af Mulsanne Corner, hvor man takket være en lille bakke har rigtig godt udsyn over både ind- og udgang på svinget.

Audi nr. 2 gennem Mulsanne Corner. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

På dette tidspunkt var Audi nr. 1 kommet i føring, mens Toms bil med nr. 2 var på andenpladsen, og først herefter kom den forreste af Toyotaerne. Vi havde ca. 1½ time til rådighed før busserne kørte retur til campen, og vi fik set en masse gode overhalinger.

Trafik i Mulsanne Corner. LMP-1, LMP-2 og GTE-Am racere i skøn forening. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Jordan Taylor i Corvette nr. 73 indhenter 2 GTE-Am racere i Mulsanne Corner. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Intern duel. Toyota nr. 8 foran Toyota nr. 7. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Trafik i Mulsanne Corner. En LMP-2 racer med en stribe GTE-racere bag sig. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Mulsanne Corner er et rigtig godt sted at opleve racet fra, fordi bilerne ankommer til svinget med høj fart (ca. 325 km/t for de hurtigste LMP1-racere) og bremser kraftigt ned for at gå gennem svinget i 2. gear med ca. 90 km/t. Herefter forsvinder racerne ud af syne, når de accelererer ned mod Indianapolis.

Intern duel. Audi nr. 3 foran Audi nr. 2. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Humøret var så småt ved at vende tilbage, og det fik et ekstra hak opad, da vi i bussen på vej tilbage mod campen kunne konstatere, at Audi nr. 1 var i garage. Radio Le Mans holdt os opdateret, og da vi nærmede os campen, kunne vi konstatere, at Tom havde sat sig bag rattet på Audi nr. 2, og at han havde overtaget føringen i løbet.

Vi sluttede lørdagen af med et ophold på ydersiden af Porschekurverne. Vi stod lige der, hvor racerne bremser ned og drejer ind i det første højresving – det var helt fantastisk at opleve, hvor stærkt det går også i bælgravende mørke. Her kunne vi vitterligt høre bilerne, længe før vi kunne se dem, men pludselig dukkede de ud af mørket og blev kastet ind i svinget. Det var en oplevelse, som gav yderligere respekt for de dygtige chauffører.

Vi havde egentlig besluttet hjemmefra, at vi ikke ville sove i løbet af de 24 timer – vi ville have fuld valuta for vores penge. Ved 1-tiden blev vi imidlertid enige om, at det måske alligevel ville være smart at hvile et par timer, også fordi vi jo selv skulle køre hjem søndag aften. Vi kravlede derfor i soveposerne i et par timer, men vækkeuret blev sat til kl. 4, så vi kunne opleve solopgangen og de tidlige morgentimer.


Søndag

Det første vi gjorde, da vi stod op kl. 4, var at tjekke stillingen over radioen – Audi nr. 2 holdt føringen, mens Big Mag desværre fortsat lå og kæmpede om de sekundære placeringer i sin klasse, GTE-Pro. Bevæbnet med regnjakke (vejret var fortsat meget ustadigt og omskifteligt) og kamera begav vi os mod området ved hovedtribunen.

Her opholdt vi os, mens det langsomt blev lysere over banen, og vi fik en masse gode billeder af de mange racere – især var det en oplevelse at stå ved udgangen af Ford Chikanerne og opleve, når racerne accelererede ud på start-/mållangsiden.

Start-/mållangsiden set fra Ford Chikanerne søndag kl. 04. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Audi nr. 1 tager hul på endnu en omgang. Set fra Ford Chikanerne. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

På dette tidspunkt var der igen åbnet for fri adgang til de store tribuner, så vi fik også lejlighed til at sidde højt til vejrs og opleve farten op ad langsiden. Det var meget specielt at opleve de tidlige morgentimer på denne måde.

Loïc Duval i Audi nr. 2. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Toyota nr. 8 i forfølgelsesløb tidligt søndag morgen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Jordan Taylor på start-/mållangsiden. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Aston Martin nr. 97 i det tidlige morgenlys. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Da det blev lyst opdagede vi, at også arrangørerne havde valgt at ære Allan Simonsen – på taget af hovedtribunen vajer flagene for samtlige de deltagende kørere, og her var Dannebrog sat på halv, ligesom det var tilfældet på sejrspodiet. Her flages der normalt ikke før søndag kl. 15, men vi kunne konstatere, at der også her var et Dannebrogsflag på halv stang. Flot gestus fra ACO.

Flot gestus fra ACO. Dannebrog vajede på halv stang over sejrspodiet under hele løbet. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Ferrari nr. 61 tidligt søndag morgen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

En LMP-2 racer blæser forbi en Corvette fra GTE-Am klassen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Pitstop til Ferrari nr. 71. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Resten af søndagen blev brugt på at opsøge en række forskellige steder langs med banen. Vi spadserede ud mod Tertre Rouge og gjorde ophold flere steder undervejs. Gennem det meste af dagen var vejret fortsat ustadigt, så regnjakkerne kom op af tasken et par gange.

Audi nr. 3 foran en Corvette i Dunlopchikanen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Toyota nr. 7 i Dunlopchikanen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

En Porsche fra GTE-Am giver plads til en LMP-2 racer. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Audi nr. 2 i udgangen af Dunlopchikanen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Da klokken havde passeret 12, blev vi enige om at bevæge os tilbage mod området ved start og mål. Tom og Co. i Audi nr. 2 var fortsat i front, og vi ville gerne stå ved målstregen og hylde dem, når de forhåbentlig kørte sejren hjem. Vi konstaterede ret hurtigt, at mange andre havde fået den samme idé, i hvert fald var der allerede mange mennesker forsamlet nedenfor tribunerne.

Corvette nr. 73 under Dunlopbroen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Rebellion nr. 12 smutter indenom en Porsche i The Esses. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Audi nr. 2 i The Esses. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Corvette nr. 73 i The Esses. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

2 Audier under Dunlopbroen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Vi fandt en fornuftig plads, hvorfra vi overværede resten af løbet. På grund af vejret blev også afslutningen på løbet præget af et par afkørsler, som resulterede i Safety Car, og med en lille time tilbage af løbet så det faktisk ud til, at man ville køre færdig bag Safety Car.

Sådan gik det heldigvis ikke – løbet blev givet frit, så der kunne køres race til målstregen. På de sidste 2 omgange stod vi bare og krydsede fingre for, at Audien ville holde hjem, og det var en kæmpe forløsning, da Tom trillede over stregen kl. 15.01. Der blev viftet med Dannebrogsflag overalt, og vi jublede og råbte sammen med de øvrige danskere.

I løbets slutfase fik Jan Magnussen og hans 2 medkørere i Corvette nr. 73 kæmpet sig op på en 4. plads i klassen, hvilket faktisk er rigtig flot, når man har oplevet, hvor svært de havde det undervejs.

Jeg har ikke ofret mange linjer på David Heinemeier Hansson, som faktisk fuldførte løbet på en flot, flot 2. plads i LMP-2 klassen, hvor han delte en Morgan-Nissan med bl.a. Alex Brundle. Vores opmærksom var primært rettet mod de 2 "kendisser" Tom K og Big Mag, men det skal ikke tage noget fra Davids præstation, for der blev vist noget virkelig flot kørsel.

Den er hjemme! Tom K krydser stregen i Audi nr. 2 søndag eftermiddag. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Toyota nr. 8 snupper 2. pladsen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Mekanikerne hænger i hegnet for at tage del i jublen. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Da Tom, Allan og Loïc indtog sejrspodiet, var det tydeligt, at dette ikke blot var en sejr som enhver anden. Stemningen havde gennem hele løbet været lidt trykket, og da Tom på både dansk og engelsk takkede for støtten og dedikerede sejren til Allan, tror jeg at mange følte tårerne presse sig på.

Det er umuligt at forestille sig det pres, som disse kørere er under, men lige dér kunne vi alligevel fornemme, hvor berørt Tom var af situationen. Det blev heller ikke til de sædvanlige euforiske jubelscener, der herskede ligesom en fælles beslutning om, at det ikke var på sin plads – både blandt kørerne på podiet og blandt tilskuerne. Vi fornemmede i hvert fald en form for fælles respekt og ære for Allans minde. En flot og ærefuld afslutning på et begivenhedsrigt 24-timers løb.

Der var masser af Dannebrogsflag på tribunerne, da Tom hentede sin 9. sejr. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Sejrspodiet med en tydeligt berørt Tom K på det midterste trin. Le Mans 2013. Copyright Jens Hvas

Vi begav os stille og roligt tilbage mod lejren, hvor vi i ro og mag pakkede sammen og gjorde klar til køreturen hjem mod Danmark. Vi gav os god tid, så det værste trafikkaos kunne undgås – og det resulterede i en sidste stor oplevelse for min søn.

Da vi forlod området og passerede hovedindgangen til banen, trak en sort Opel ud bag os – en udlejningsbil på franske plader. Kort efter råbte sønnike fra bagsædet: ”Far! Det er sgu da Jan Magnussen, der kører bag ved os!” Jeg kastede et blik i bakspejlet og kunne konstatere, at han havde ret. Bag os kørte Jan og hans kone Christina.

Vi blev hurtigt enige om, at vi var nødt til at sende en hilsen til dem, så min søn vendte sig om mod dem, pegede på sin Corvette kasket og gav thumbs up til Jan – og til hans store jubel sendte Jan ham et stort smil og en thumbs up retur. En god og positiv afslutning på en dramatisk og begivenhedsrig tur.

Som afslutning på min beretning vil jeg gerne give mine varmeste anbefalinger til K-Rejser. Jeg har nu oplevet Le Mans med K-Rejser 2 gange, og begge gange har der bare været styr på tingene. Servicen er i top, maden er i top, og der er bare taget hånd om alt.

For de af jer, som overvejer at opleve det legendariske 24-timers løb, kan jeg kun sige: Gør det – kom afsted. I vil ikke fortryde det, for det er en kæmpe oplevelse for alle sanser.