Sauber i økonomiske problemer

Meget tyder på, at Sauber har store problemer med at få økonomien til at hænge sammen. En række underleverandører har ikke fået deres penge til tiden.

. Copyright Sauber Motorsport

Af: Jens Hvas (jh@bmf1.dk) d. 12/7 2013 klokken 23:07

Ifølge en rapport offentliggjort i den schweiziske ’Handelszeitung’ mangler en række af Saubers underleverandører at få betaling for deres leverancer. Der er nu indgivet officielle krav til det schweiziske ’Betriebungsregister’, en pendant til den danske fogedret.

Sauber C32 præsentation. Copyright Sauber Motorsport

Ifølge avisens oplysninger har underleverandørerne ventet på deres penge i flere måneder, og tilsammen skulle det dreje sig om tæt ved € 1 mill.
Det er uvist om Ferrari, som leverer motorer til Sauber, også har penge til gode på nuværende tidspunkt.

Peter Sauber. Copyright Sauber Motorsport

Grundlægger Peter Sauber citeres i avisen for at sige: ”Vi arbejder tæt sammen med vores underleverandører, og vi gør alt, hvad der står i vores magt, for at løse denne situation hurtigst muligt.”

Der florerer flere rygter om en mulig redningsplan for det schweiziske team – det seneste bud lyder på en mulig samarbejdsaftale med en større asiatisk bilproducent.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rejsebeskrivelse, Le Mans 2013 kap. 3 Boullier: Vi har en plan B, hvis Räikkönen smutter »