Williams bekræfter Young Driver-Trio

Når dette års ungdomstest afvikles fra onsdag til fredag så kommer Williams med en spændende ungdomskører, Susie Wolff og Pastor Maldonado. Daniel Juncadella er den spændende kører, og der kan være mere i testen end kun at køre.

Pastor, Valtteri og Susie Wolff . Copyright Williams F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/7 2013 klokken 13:07

Williams F1 Team har i dag bekræftet de kørere, der skal være en del af årets ungdomstest på Silverstone. Pastor Maldonado kan dog ikke kaldes ung i den sammenhæng, men da testen også status af dæktest, så skal sidste års Barcelona-vinder køre den ene dag.

Den anden kører er Susie Wolff, der ikke overraskende får chancen den ene dag. Hun kørte de første kilometer i FW35 tilbage i februar, og hun har brugt en del tid i Williams’ simulator i år. Forventningerne er for mit vedkommende lave, og hendes rolle som udviklingskører hænger bestemt sammen med hendes mand Toto Wolff.

Michael K. Christensens største konkurrent i F BMW Daniel Juncadella i 2009.
Copyright Ewert Foto


Den sidste kører har også forbindelse til Toto Wolff, men det er mere fordi han kører for Mercedes i DTM-serien. Han har en fortid i formel-biler, og har bl.a. vundet Macaus F3 grand prix, og har testet en Ferrari F60 som belønning for at have vundet sidste års F3 Euro Series-titel.

Naturligvis glæder den spanske kører sig til at teste en Formel 1-bil. Det er ikke noget man lige får lov til, men igen er der Mercedes-forbindelsen, og måske er det en potentiel testkørerrolle Daniel Juncadella har sigte på, med Mercedes der skal levere drivværket til næste års Williams.

Daniel Juncadella er nevø til Luiz Perez-Sala, der sidste år var teamchef for HRT.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny dækallokering til Ungarns GP Sauber reddet? Annoncerer russiske samarbejdspartn »