Kobayashi comeback?

Den japanske tidligere Sauber Formel 1 kører, Kamui Kobayashi, er blevet set hos Caterham, hvor der er opstået en del usikkerhed omkring Charles Pics fremtid.

Kamui Kobayashi . Copyright Sauber Motorsport

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/12 2013 klokken 11:12

Caterham er et af de hold, hvor der ikke er sat endelige navne på deres kørere for 2014 sæsonen, men hvor der længe har været stærke formodninger om, at de ville hyre Heikki Kovalainen ind igen.

Giedo van der Garde har længe følt sig sikker på sit sæde, selvom der ikke er en endelig aftale på plads endnu, det samme gjorde sig gældende for Charles Pic, i hvert fald indtil fornylig.

Nu udtaler Charles Pic, at han slet ikke føler sig sikker på at kunne fortsætte på holdet, der har store forventninger til den kommende sæson.

Men hvis Giedo van der Garde er sikret sædet, kan det være, at Kovalainen igen bliver sendt ud som reserve, da der nu er noget der tyder på, at japanske Kobayashi er på vej ind i varmen med sin gode japanske økonomiske opbakning.

Kovalainen røg ud af Caterham i sin tid, netop på grund af manglen på penge og tydeligvis ikke på grund af manglende talent. Kobayashi skal dog retfærdigvis siges at være nok den bedste Formel 1 kører, der er kommet fra Japan nogensinde.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rosberg kørte med prototypedæk Gutierrez og Telmex bliver »