Har F1 dummet sig i Texas igen?

Amerikanere er et specielt men dejligt folkefærd. De går meget op i lokale sportsbegivenheder, og beer, barbeque og NASCAR hører sammen mere end Formel 1, glamour og champagne. Så hvorfor valgte man den dato til 2014-løbet?

Giedo van der Garde . Copyright Caterham F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/12 2013 klokken 15:12

Vi hører ofte, at Formel 1 har svært ved at slå igennem på det amerikanske marked. Specielt redneck-motorsporten NASCAR formår at samle tilskuere som pensionister til early bird buffetten, imens Formel 1 med de højere billetpriser, langt mere avancerede biler og mindre muligheder for at komme tæt på The Main Event taber til en collegebasketballkamp i nærheden.

Derfor undrer det præsidenten for Texas Motor Speedway, Eddie Gossage, at man har rykket Formel 1-løbet til den samme weekend, som NASCAR afvikler deres sprint cup-løb i Fort Worth, Texas, små tre timers kørsel fra Austin.

“Det er et fjollet træk af Formel 1.”

Formel 1 kommer aldrig til at slå NASCAR i popularitet, så hvorfor lægge F1 på den samme dato? Copyright Red Bull Media

”Vores to NASCAR Sprint Cup-løb tiltrækker de to største mængder tilskuere indenfor al sport i Texas. Det er ikke det smarteste træk at prøve at konkurrere med dette.”

”Jeg er sikker på, uanset hvad de siger offentligt, at personerne bag Austin-banen river sig i håret over dette. De har ikke nogen indflydelse over deres dato.”

Selv NASCAR må dog give fortabt til f.eks. NFL.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo stadig på slankekur Michael Schumacher på hospitalet efter skistyrt »