Ferrari hurtigere end de fleste

Over de seneste dage, har der været rygter fremme om, at Ferrari er på vej tilbage i den hurtigste Le Mans klasse, men det er måske bare en forklædning af holdets test af den nye V6 Formel 1 motor.

Fernando Alonso . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/1 2014 klokken 12:01

Den helt fantastiske nye Ferrari, La Ferrari, er blevet set drøne rundt på Ferraris testbane Fiorano med en forvirrende kamoflage bemaling.

Det har fået flere medier til at spekulere i, at Ferrari skulle være på vej til at udfordre Audi og Porsche på Le Mans, men det er måske helt forkert.

Videoen, som ses nedenfor, viser en kamufleret LaFerrari med et meget stort luftindtag og en stor hækvinge.
Yderligere skulle der være en advarsel bag på den, som indikerer, at der er højspænding i den, præcis som der er med Formel 1 bilernes KERS.

Dem der så og hørte bilen meldte yderligere ud, at det absolut ikke var lyden af en V12 motor, men helt klart en mindre turbo motor.


Her er videoen fra Youtube

Efter videoen er kommet frem er flere medier begyndt at spekulere i, at det er de første banetests af Ferraris nye 1.6 liters Turbo motor, som kommer til at sidde i deres 2014 Formel 1 racere.

Hvis det er tilfældet, så tegner det godt for Ferrari i forhold til at blive klar til 2014 sæsonens mange nye tiltag.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Så, nu har Button også valgt Så er numrene offentliggjort »