Schumachers hjerne testes

Det er normalt ikke denne slags tests, vi skriver om her på BMF1, heldigvis. Lægerne i Grenoble begyndte i mandags at gennemføre tests på Michael Schumachers hjerne for at danne sig et indtryk af skadernes omfang.

Starten til USAs GP 2012 . Copyright Red Bull Media

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 15/1 2014 klokken 12:01

I mandags begyndte lægerne i Grenoble, hvor Michael Schumacher stadig er indlagt, at teste racerkørerens hjerne efter den alvorlige skade han pådrog sig d. 29. december under off piste skiløb med sin 14-årige søn.

Michael Schumacher. Copyright Daimler-Benz

Formålet med disse tests er at klarlægge, hvilke dele af hjernen der er aktive, og hvilke der er passive. Disse tests kan således hjælpe med at give lægene et mere tydeligt billede af skadernes omfang.

Den tyske avis Bild refererer til kilder, der oplyser, at lægeholdet stadig frygter uforudsete komplikationer, såsom massive blødninger og infektion i hjernen.

45-årige Michael Schumacher er stadig i et kunstigt koma, mens familien våger ved hans side.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Jenson Button har mistet sin far Vettels 5-tal forklaret »