Aerodynamisk hjælp på vej til McLaren

McLaren og Red Bull var meget tæt på at ende i retten, efter det kom frem, at Red Bull havde hevet Dan Fallows tilbage til Red Bull, efter at han havde indgået en aftale med McLaren. Horner og Dennis er nu blevet enige.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/6 2014 klokken 14:06

Der er aerodynamisk hjælp på vej til McLaren og Kevin Magnussen.

Striden mellem Red Bull og McLaren over Dan Fallows lader til at være løst. Fremover vil den tidligere aerodynamiske chef for Red Bull, Peter Prodromou, blive en del af McLaren holdet.

Under et møde mellem Ron Dennis og Christian Horner i Canada skulle de to stridende parter, der ellers var meget tæt på at ende i retten over uoverensstemmelse omkring Dan Fallows, være nået til enighed.

Hvad aftalen mellem de to indeholder, er der intet fremme om, andet end at de er blevet enige,og at der ikke er økonomi involveret i løsningen.

Aftalen skulle betyde, at Peter Prodromou vil blive frigivet af Red Bull, så han kan blive en del af McLaren allerede i denne sæson og ikke som først antaget, først fra næste sæson.

”Jeg har udvekslet håndtryk med Mr. Dennis, som er en gentleman og en mand af sit ord, hvilket betyder, at vi har en aftale,” udtalte Christian Horner under et interview om sagen med Autosport.

Omkring hvad aftalen indeholder, udtalte Horner: ”Det er op til dig at spekulere om og op til mig at vide!”

McLaren har også bekræftet, at Dennis og Horner har haft en samtale, hvor de fik vendt en del udeståender.

Hvornår Peter Prodromou vil begynde sit arbejde hos McLaren er stadig uvist, men der er ikke megen tvivl om, at der er mange der allerede savner ham.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Boullier roser Kevin Riccardo forlænget »