Vettel er frustreret

Det vakte opsigt, da Sebastian Vettel for år tilbage kaldte Narain Karthikeyan for en ’agurk’, men i den canadiske weekend gentog han øgenavnet, men denne gang var det hans RB10 han omtalte.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/6 2014 klokken 12:06

Flere tyske medier citerer den kommende ex-verdensmester for at have sagt:

”Jeg er ked af at sige det, men vores ’agurk’ gør det simpelthen ikke godt nok på langsiderne.”

Perez foran Ricciardo og Vettel
Copyright Sahara Force India


Sebastian var også skuffet over den manglende strategi, der skulle bringe ham foran Nico Hulkenberg:

”Jeg ventede på en smart strategisk manøvre fra holdet, men den kom aldrig.”

Fremtiden ser heller ikke ud til at være hos den røde tyr, hvis man skal tolke lidt på følgende udtalelse:

”Jeg ser på kort sigt, hvis du spørger mig om fremtiden nu.”

Helmut Marko forsvarer Sebastians udtalelser:

”Hvis vi ikke giver Seb en bil, der kan vinde, så kan vi ikke være sure på ham over hans skuffelse.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Riccardo forlænget Red Bull Racing med egen motor? »