2015 test kun i Spanien

Der blev i år kørt to tests i Bahrain forud for dette års sæsonstart. Det skulle være sikkert, at Bahrain ikke vender tilbage til næste år, men erstattes af den spanske bane i Barcelona. Økonomi er den primære årsag.

Felipe Massa . Copyright Pirelli

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/6 2014 klokken 13:06

Der skal gøres noget ved det enorme overforbrug i Formel 1. Et af de steder, man kan spare, er i pre-sæsontestene, hvor der i år blev kørt to gange i Bahrain.

Stoffel Vandoorne. Copyright McLaren Media

"Økonomisk dyrt og et logistisk mareridt," siger Pirellis Paul Hembery.

”Bahrain er meget længere væk end Spanien, så at teste der er meget dyrt.”

”Logistisk er Bahrain et mareridt. Hvis man har et problem tager det længere tid at komme med nye dele. Seks timers flyvetid, ikke to.”

Tyske ’Speed Week’ skriver, at der bliver tre presæsontest til næste år, en på Jerez og to i Barcelona. Endvidere kan de fire sæsontest blive sløjfet, men den hænger stadig med en chance for en mindre overlevelse.

Daniel Juncadella. Copyright Sahara Force India

Det skriver Mathias Brunner fra ’Speed Week’:

”Det (aflysningen af de fire sæsontest, red.) er endnu ikke skrevet i sten. Der er teamchefer, som ønsker mindst to test i løbet af sæsonen.”

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Caterham på vej ud af F1? Red Bull vs Mercedes endnu engang »