Østrigs GP: 1. frie træning. Rosberg hurtigst

Det er 11 år siden, der sidst blev kørt Formel 1 på A1-ring, som nu er opkøbt af Red Bull. Dertil kommer det nye navn – Red Bull Ring. Trods den 11-årige pause har vores danske Kevin Magnussen kørt her sidste år.

Nico Rosberg . Copyright Daimler Benz

Af: Nicolai Hald Jepsen (nhj@bmf1.dk) d. 20/6 2014 klokken 12:06

Kun 4 kørere i Formel 1 feltet har været med, siden man sidst kørte på banen, dengang den stadig hed A1-ring. Dog kørte vores danske Kevin Magnussen faktisk på banen sidste år, hvor han optrådte i Formula Renault 3.5. Det betyder, at han faktisk kender banen bedre end nogle af de andre Formel 1 kørere i feltet.

Felipe Massa. Copyright Williams F1

Brasilianske Felipe Massa var første mand på banen efterfulgt af Magnussen, Kobayashi, Chilton, Alonso og en række andre kørere. Alle kørte ud på Soft-dækket. I første omgang kørte alle blot den almindelige opsætningsomgang.

Allerede få minutter inde i træningen fik Hamilton af vide, at der ca. halvvejs inde i træningen ville være mulighed for regn, og dette viste sig at holde stik. Vi er i alperne, så omskifteligt vejr er naturligvis en del af weekenden.

Den hurtigste omgang der er sat på banen, er sat af ingen ringere end Michael Schumacher, og den lyder på 1.08.337, en rekord sat i 2003.

Michael Schumacher. Copyright Mercedes GP

Mercedes bilerne var de første til at sætte en reel tid, begge med tider omkring 1.15.700 minutter.

Mercedes bilerne blev ved med at sætte tider, 6 omgange fra hver efter 15 minutter. Kort efter en færdiggjort omgang, måtte Rosberg melde tilbage, at hans bil havde ”slukket” sig selv. Det sker jo nu om dage med alt det elektronik, der findes i bilerne.

Efter 20 minutter måtte Ericsson parkere bilen lige for enden af pitten. Det lød som en motor, der ikke gad give mere kraft og saft.

Lewis Hamilton. Copyright Mercedes AMG

Hamilton fik tidligere i radioen af vide, at der 45 minutter inde i træningen ville komme regn. Han måtte dog allerede 20 minutter inde i træningen melde om regndråber på visiret. Sådan vil vejret forblive resten af weekenden – uforudsigeligt og forventet regn.

Top-tiderne efter den første halve time var på omkring 1.12.255. Skal der sættes en ny banerekord i weekenden, efter en stilstand på 11 år?

Kevin Magnussen. Copyright McLaren Media

På tv-billederne fulgte vi Magnussen på hans udomgang, hvor vi blev mødt med omdrejninger, der lød helt forkert, højst sandsynligt et træk, McLaren har lavet med vilje, og ikke reelle problemer for Kevin.

Efter 45 minutter af 1. frie træning, havde Adrian Sutil bevæget sig over i paddocken til interviews. En defekt turbo var problemet, og skyld i, at han ikke kørte resten af træningen.

Med 30 minutter tilbage så det dramatisk ud, da Vettel kom for langt ud i græsset på start/mål langsiden, hvorefter han fik en gevaldig snurretur, dog afsluttet med en meget elegant redning!

Valtteri Bottas. Copyright Williams F1

Få minutter efter laver Bottas en stor bremsefejl, og kort efter ser vi på onboard billeder, hvor kraftige flat-spots han har fået lavet sig. Hele rattet vibrererede kraftigt.

Med 10 minutter tilbage var regnen på vej væk, og nogle få kørere var igen ude på banen, de manglede lige det sidste på bilen for denne træning.

Kort efter Maldonado bevægede sig ud af pitten, var han som sædvanligt udenfor de hvide linjer og endte i gruset. Når man kan sige sædvanligt i dette tilfælde, sker det alt for ofte.

Pastor Maldonado på skovtur. Copyright Pirelli

Da det ternede flag blev viftet, var den hurtigste tid 1.11.295, og den tilhørte Nico Rosberg. Michael Schumachers tid fra 2003 ser ud til muligvis at kunne være i fare, til fordel for en af Mercedes bilerne.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:11.295 + 0.000 19
11. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:12.365 + 1.070 21
13. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:12.570 + 1.275 28
15. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:12.988 + 1.693 25
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Håbefuld Kevin Hold øje med: Williams »