Baner - Interlagos



Interlagos


2024 Info
Land Brasilien
Længde 4309 m
Antal omgange 71
Løbslængde 305.939 km


De seneste vindere på Interlagos

År Kører Team Tid
2024 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 2T06:54.430
2024 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 29:46.045
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 30:07.209
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1T56:48.894
2022 George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T38:34.044
2022 George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team 30:11.307
2021 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T32:22.851
2021 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 29:09.559
2019 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1T33:14.678
2018 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T27:09.066


De seneste pole positions på Interlagos

År Kører Team Tid
2024 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:23.405
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:10.727
2022 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:11.674
2021 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:08.372
2019 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:07.508
2018 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:07.281
2017 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:08.322
2016 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:10.736
2015 Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:11.282
2014 Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:10.023




Interlagos
Copyright Pirelli



Kevin Magnussen. Brasilien 2016.
Copyright Renault Sport

HISTORIEN:

Interlagos' historie starter tilbage i 1926, hvor et ejendomsselskab ledet af briten Louis Romero Sanson begyndte at anlægge en ny forstad til São Paulo på et sted mellem de to enorme vandreservoirer, der forsyner byen med drikkevand.

Sansons ambitiøse projekt inkluderede anlæggelsen af store veje, et multisportskompleks og en motorsportsbane. Til hjælp med planlægningen hyrede han Alfred Agache, der var en fransk byplanlægger, som havde været ansvarlig for et byfornyelsesprojekt i Rio de Janeiro.

Som i resten af verden fik børskrakket i 1929 stor indflydelse på økonomien, og derfor gik Interlagos-projektet i stå. Det forhindrede dog ikke den brasilianske motorsportsverden i at blomstre, hvilket i 1933 førte at det første internationalt anderkendte løb fandt sted den 8. oktober på en gadebane i Rio de Janeiro-bydelen Gávea, også kendt som "Djævelens vippe".



Løbet var en succes, hvilket opmuntrede São Paulo til at organisere sit eget Grand Prix, hvilket fandt sted den 12. juli 1936 på en gadebane. Det blev imidlertid en katastrofe, idet den franske kører Hellé-Nice mistede kontrollen med sin Alfa Romeo mod slutningen af løbet og ramte nogle tilskuere, der stod i nærheden. Uheldet dræbte fire og sårede yderligere 37.

Ulykken fik præsidenten for Brasiliens Automobilklub til at opfordre Sanson til at færdiggøre sit projekt i Interlagos ved at anlægge en permanent racerbane. Konstruktionen startede i 1938 efter studier af blandt andet banerne Indianapolis, Roosevelt Raceway (USA), Brooklands (Storbritanien) og Monthony (Frankrig).



Banen blev asfalteret året efter og var 7960 meter lang. Finanserne rakte bare ikke helt til hele projektet, men alligevel blev anlægget godkendt inden det hele stod klart.

Den officielle indvielse skulle have fundet sted dem 19. november 1939, men som man også oplevede det i 2003, så kan det regne meget kraftigt i området. Derfor blev man nødt til at udskyde ceremonien til den 12. maj 1940, hvor byens tredje Grand Prix blev afholdt.

Dermed er Interlagos Brasiliens ældste bane. De 15.000 tilskuere kunne se de to brasilianere Nascimento Junior (Alfra Romeo 3500cc) og Chico Landi (Maseratti 3000cc) tage de to første pladser.

I 1947 så man for første gang en international konkurrence på Interlagos med de Grand Prix-biler, der var forgængerne for Formel 1. Syv år senere blev banen solgt af Sansons selskab til São Paulo by for en symbolsk pris.

Mod slutningen af 1967 var banen så nedslidt, at man fandt det nødvendigt at lukke dem for en renovering, der varede frem til marts 1970. Det efterfølgende år fulgte man op med yderligere forbedringer for at gøre den klar til at modtage Formel 1-feltet.

Det kom i 1972, hvor man afholdt et løb uden for mesterskabet med Carlos Reutemann som sejrherre foran Ronnie Peterson og brasilianeren Wilson Fittipaldi. Peterson tog ved samme lejlighed sin første pole position.



Løbet var en succes, så året efter blev det en del af det officielle verdensmesterskab, og denne gang blev det til en hjemmebanesejr til Fittipaldi (Lotus). I det hele taget var 1970'erne gode år for de sydamerikanske kørere på Interlagos.

I 1974 vandt Fittipaldi igen, hvilket samtidig (samme år blev han verdensmester for McLaren, der fik sin tiende sejr i Brasilien). I 1975 var turen kommet til Carlos Pace, mens Reutemann tog sejren i 1978.

De gode tider blev dog ikke ved for Interlagos. I 1978 blev Brasiliens Grand Prix flyttet til Jacarepaguá banen i Rio de Janeiro, og selvom man kom tilbage i 1980 (hvor René Arnoux tog sin første sejr), så blev det ved det.

São Paulo havde valgt ikke at investere penge i banen, og dermed kunne der ikke holdes det niveau, der var påkrævet for at afholde Formel 1-løb. Det har muligvis også bidraget til beslutningen om at holde flyttedag, at Rio de Janeiro udviser mere af den glamour, som man normalt forestiller sig om Formel 1.

Op gennem firserne skete der ikke de store ændringer på banen, udover, at den i 1985 blev omdøbt til ære for Carlos Pace, der var død i en flyulykke i 1977.

I 1989 skete der det modsatte af, hvad der var sket årtiet inden – Rio de Janeiro havde ikke længere råd til at afholde sit løb. Det fik São Paulos borgmester Luiza Erundina og præsidenten for Brisiliens Motorsportsforbund (CBA) Piero Gancia til at gå sammen for at få Formel 1 tilbage til byen. Interessen blev heller ikke mindre af, at i 1984 havde den lokale helt Ayrton Senna gjort debut i Formel 1.

Man lavede adskillige ændringer til Interlagos, herunder nye pitgarager, nyt løbskontroltårn og banen blev reduceret til 4.325 meter, hvormed den stort set fik det layout, den har i dag (oprindelig var den små otte kilometer lang). Det var tilstrækkeligt, og den 23. marts 1990 var Formel 1 tilbage.

Ayrton Senna nåede desværre kun at køre på Interlagos fem gange, men til gengæld vandt han to løb og var tre gange på pole, hvoraf sejren i 1993 samtidig var sejr nr. 100 for McLaren teamet.

Bane.

Autodromo José Carlos Pace ligger i São Paulo forstaden Interlagos, og det er da også ved det navn, den er bedst kendt i Danmark. Banen ligger 15 kilometer syd for São Paulo, men selvom den oprindelig blev bygget i et landområde, så er byen for længe siden vokset sig så stor, at banen er helt omgivet af bebyggelse.

Interlagos' navn stammer fra en bemærkning fra Alfred Agache (se historiesektionen) om, at området mindede om det sted, hvor den schweiziske by Interlaken ligger. Derfor blev byens navn bestemt til at være Interlagos, hvilket på portugisisk betyder 'mellem søerne' med hentydning til de to reservoirer, der ligger i området.

São Paulo er med 10 til 19 millioner indbyggere (afhængig af om forstæderne inkluderes) en af verdens største byer, og byen ligger stort set på den sydlige vendekreds.

Selvom området ligger bare 70 kilometer fra Atlanterhavet ligger det i cirka 800 meters højde, hvilket har en stor indflydelse på opsætningen af bilerne, idet man kan forvente, de mister cirka 10% downforce of 8% motorkraft i forhold til forholdene ved havoverfladen.

Interlagos-banen er i lighed med, for eksempel Indianapolis, en bane med en højfarts yderring og en snirklet indersektion. Til gengæld, i modsætning til Indianapolis, så bydes der på et kuperet terræn, hvilket er med til at øge udfordringen både for kørerne og bilerne.

Det er ikke unormalt, at det regner under Brasiliens Grand Prix, hvilket også er en af banens karakteristikker. Netop det kuperede terræn er til gengæld også med til, at banen hurtigt tørrer igen, så hvis der kommer regn på søndag, kan det blive en underholdene affære med forhold, der skifter hele tiden.



Interlagos er bygget på meget blød jord, hvilket betyder at banen har en tendens til at blive bumbet, også selvom man af og til forsøger at omasfaltere banen. Som Eddie Irvine udtalte i forbindelse med, at man gjorde det i 2000: "Jeg hører, at det har omasfalteret banen meget siden sidste år, men jeg holder vejret, fordi sidste gang de gjorde det, blev den værre."

Som på Imola og i Istanbul kører man i Brasilien mod uret og dermed modsat af det normale i Formel 1. Det betyder, at specielt nakkemusklerne bliver belastet i den modsatte side af, hvad kørerne er vant til, så det kan give ømme muskler mod slutningen af løbet.

Banen har også en af de allerlængste pitlanes i Formel 1. Den starter lige inden det sidste knæk ind på langsiden, hvilket gør, at det ikke er helt let at komme ind i pitten, idet centrifugalkraften vil forsøge at tvinge bilen mod højre væk af indkørslen.

Efter besøget i pitten kommer kørerne først ud på banen helt omme på baglangsiden 'Reta Oposta' efter at 'Senna S' og 'Curva del Sol' svingene.

De to bedste overhalingsmuligheder er dels for enden af start-/mållangsiden ved indgangen til 'Senna S' og dels ved 'Descida do Lago', der ligger forenden af baglangsiden 'Reta Oposta'.




Banen
Banenavn Autodromo José Carlos Pace (Interlagos)
By Interlagos/São Paulo
Tidszone Fire timer efter Danmark
Første Grand Prix 11. februar 1973
Antal Grand Prixer 34
Hjemmeside https:http://www.autodromodeinterlagos.com.br/wp1/?lang=en
Rekorder (2000 Layout)
Banerekord - Pole 1:10.023, Nico Rosberg(2014)
Banerekord - Løb 1:11.473, Juan Pablo Montoya (2004)
Hurtigste løb 1t28:01.451 , Juan Pablo Montoya.(2004)
Årets Løb
Omgangslængde 4,309 km
Omgange i løbet 71
Løbsdistance 305.909 km