Baner - Red Bull Ring



Red Bull Ring


2015 Info
Land Østrig
Længde 4318 m
Antal omgange 70
Løbslængde 302.26 km


De seneste vindere på Red Bull Ring

År Kører Team Tid
2024 George Russell Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T24:22.798
2024 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 26:41.389
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1T25:33.607
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 27:10.530
2022 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1T24:24.312
2022 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 26:30.059
2021 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1T23:54.543
2021 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1T22:18.925
2020 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T30:55.739
2020 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1T22:50.683


De seneste pole positions på Red Bull Ring

År Kører Team Tid
2024 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:04.314
2023 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:04.391
2022 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:04.984
2021 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:03.841
2021 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:03.720
2020 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:19.273
2020 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:02.939
2019 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:03.003
2018 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:03.130
2017 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas F1 Team 1:04.251


Max Verstappen fører an i Østrigs Grand Prix, 2020.Max Verstappen fører an i Østrigs Grand Prix, 2020.
Copyright Red Bull Contentpool
Østrigs Grand Prix 2018. Max Verstappen tribunen på Red Bull ringØstrigs Grand Prix 2018. Max Verstappen tribunen på Red Bull ring
Copyright Red Bull Contentpool


HISTORIEN:

Red Bull Ring ligger smukt placeret mellem bjergene i Spielberg i den østlige del af Østrig. Banen er baseret på resterne af den oprindelige Österreichring, som lagde asfalt til det østrigske Grand Prix fra 1970 til 1987, men præcis som det er tilfældet med mange af de øvrige legendariske baner, løb tiden fra det oprindelige layout, som simpelthen førte til for mange alvorlige ulykker. I 1987, da man for sidste gang afviklede Formel 1 på den oprindelige bane, kørte Nelson Piquet sig på pole position med en gennemsnitshastighed på over 255 km/t, og banens layout betød, at han på intet tidspunkt på en omgang behøvede at gå længere ned end 4. gear. Disse svimlende hastigheder medførte et behov for ændringer, og banen blev nu udsat for en omfattende modernisering.

Banen blev afkortet væsentligt - hvor den oprindelige Österreichring var 5,911 km lang, nøjedes man nu med 4,326 km - og samtidig blev flere af de hurtige bløde kurver erstattet af skarpe sving, som både skulle tvinge bilerne ned i fart og skabe bedre muligheder for overhalinger. Samtidig blev afkørselsarealerne og den generelle sikkerhed bragt up to date, og banen blev omdøbt til A1-Ring. I denne konfiguration lagde banen asfalt til Formel 1 i årene 1997-2003.

I 2004 blev banen købt af Red Bull, som kortvarigt brugte den til forskellige testformål. Det meste af året stod anlægget blot og blev mere og mere forfaldent. I flere år var banens fremtid uvis, men i 2008 påbegyndte Red Bull en genopbygning og modernisering, som skulle bringe anlægget tilbage til fordums storhed. Projektet kom til at koste mere end €70 mio, men resultatet blev et topmoderne anlæg, som kørerne elsker og som byder på masser af udfordringer. Formel 1 returnerede i 2014 til Østrig. Banen er med sine 10 sving , og nuværende 4,318 km, en forholdvis kort bane, der, grundet sit hurtige flow, er elsket af kørerne og ofte bliver sammenlignet med en gokartbane.

BANEN:

Banen ligger meget smukt placeret i et bjergrigt område tæt på byen Graz, og naturen i området er i sig selv et besøg værd. Beliggenheden betyder også, at banen er meget kuperet.

Fra start-/mållinien går det stejlt op af bakke mod sving 1. Der bremses ned fra tæt på 330 km/t. og sving 1 tages i 3. gear. Herefter følger endnu et langt lige stykke, hvor racerne igen når pænt over 300 km/t. inden der bremses kraftigt ned til sving 2, som tages i 2. gear med blot 65-70 km/t.

Mellem sving 2 og sving 3 når kørerne endnu engang op på den anden side af 300 km/t. Sving 3 tages enten i 2. eller 3. gear, og nu venter den mere tekniske del af banen; svingene 4-9 består af en række retningsskift, og her stilles store krav til racerens balance og til kørerens evne til at placere bilen rigtigt. Sving 9 leder ud på start-/mål langsiden, og omgangen er afsluttet.


Banen
Banenavn Red Bull Ring.
By Spielberg
Tidszone Samme tid som Danmark
Første Grand Prix 16. august 1970
Antal Grand Prixer 33
Hjemmeside http://www.projekt-spielberg.at/en
Rekorder
Banerekord - Pole 1:02.939, Valtteri Bottas (2020)
Banerekord - Løb 1:05.619, Carlos Sainz jr (2020)
Hurtigste løb 1t21:48.23, Valtteri Bottas (2017)
Årets Løb
Omgangslængde 4,318 km
Omgange i løbet 71
Løbsdistance 306,452 km