Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/4 2021 klokken 10:04
Små ændringer fra 2020 reglementet til 2021 reglementet omkring aerodynamikken på Formel 1 bilerne, har haft stor betydning for de hold der anvender den samme aerodynamiske filosofi som Mercedes, hvilket i stor stil gælder Aston Martin.
Det fik Aston Martin chef, Otmar Szafnauer, til at melde ud, at de havde til hensigt at sagsøge FIA, der på vegne af Liberty Media, havde indført disse nye tiltag, for at sikre tættere løb, hvor Mercedes ikke bare stak af.
Efter de første to løb, må man sige at det er lykkedes at stække "low rake" bilerne, så der nu er tæt kamp.
For Aston Martin, ser det ud til at de er blevet stækket en del mere end Mercedes, men om det skyldes de nye regler, eller det er fordi man arbejder på at få raceren til at arbejde bedre sammen med Sebastian Vettel, er lige tidligt nok at sige.
Aston Martin ser dog en fremgang og har en tro på at de får løst udfordringen, hvilket har fået dem til at droppe sagen mod FIA.