Australiens F1-grandprix aflyses

Selv om der er lang tid til november, så har det officielle netop meddelt, at Australiens F1-grandprix ikke kan afholdes som planlagt. Man regner dog stadig med at køre 23 løb i år.

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 6/7 2021 klokken 08:07

Formel 1-kalenderen for 2021 skal laves om igen...

Australiens F1-grandprix skulle efter planen være kørt den 21. november i år i Melbourne.

Men på grund af Australiens skærpede indrejserestriktioner i forbindelse med coronapandemien bliver det ikke muligt for Formel 1-feltet at køre i Australien i år.

Ud over Formel 1 er også andre motorsportsserier som MotoGP ramt af aflysninger.

I en pressemeddelelse udtaler det officielle Formel 1, at man er skuffet over ikke at kunne køre i Australien i år.

Til gengæld arbejdes der bag kulisserne på at finde andre baner og lande som erstatning for Australiens F1-grandprix, så vi alligevel får 23 løb i 2021.

I øjeblikket kan der kun spekuleres om eventuelle andre baner, men Nürburgring og Hockenheim i Tyskland har tidligere været nævnt.

En anden mulighed er flere løb på samme baner, som vi har set i Østrig.

BMF1 følger udviklingen.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER