Dennis: Stop nu de rygter!

Ron Dennis forsøger nu én gang for alle at slå de vedvarende rygter om Fernando Alonos mulige flugt fra McLaren til jorden.

Ron Dennis . Copyright Mercedes AMG

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 2/5 2015 klokken 16:05

Lige siden man fandt ud af, at McLarens bil ikke kan følge med de andre, har der floreret diverse rygter om, at spanieren kunne finde på at forlade McLaren, så snart muligheden er der. Den megen mystik omkring spanierens testuheld op til sæsonstarten bidrog også til de negative teorier.

Alonso og Dennis
Copyright McLaren Media


De rygter er Ron Dennis nu blevet blevet træt af. I et interview med Formel 1s officielle hjemmeside siger McLaren bossen følgende:

”Alonso har en tre-årig kontrakt uden klausuler, så simpelt er det. Det var, hvad vi tilbød ham, og hvad han har skrevet under på. Fernando er en vinder, og derfor ansatte vi ham. Da han kom til os i starten af sæsonen, var vi langt bagefter. Det er vi for så vidt stadigvæk, men vi har hentet lidt ind på de andre,” siger Ron Dennis.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Dennis blev også spurgt ind til problemerne mellem McLaren og Alonso tilbage i 2007 og en mulig gentagelse af detder skete dengang. Men det kalder Ron Dennis for en omgang nonsens.

”Folk har en tendens til at sige en masse nonsens om McLarens forhold til Alonso. Vi er alle kommet videre derfra. Den Fernando, vi arbejder sammen med i dag, er en meget motiverende og inspirerende mand,” udtaler Dennis.

Fernando Alonso
Copyright McLaren Media


Man kan jo kun give Ron Dennis ret. Alonso har en tre-årig kontrakt og som udgangspunkt må man gå ud fra, at han overholder den. Dog har man mange gange før set en Formel 1 kører bryde en kontrakt, så man ved aldrig. Men lad os håbe, dette interview med Ron Dennis kan lukke nogle af alle rygterne ned, så vi kan fokusere på racerløbet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sauber kan tabe terræn Alonso: Formel 1 er blevet for langsomt »