Vi bruger ikke tokens

Ferrari har valgt ikke at bruge nogle af sine 10 tokens op til det canadiske Grand Prix.

Monaco 2015 . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 26/5 2015 klokken 22:05

Der har været spekuleret i, om Ferrari ville benytte sig af nogle af sine resterende 10 tokens for at få mere power til det canadiske Grand Prix. Det vælger man dog at lade være med, selvom det formentlig kunne bringe teamet tættere på Mercedes.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Da Ferraris chef Maurizio Arrivabene blev spurgt til emnet i weekenden, svarede han følgende:

”Vi vil ikke bruge vores tokens i Canada. I skal dog heller ikke spørge mig, hvornår vi vil bruge dem. Den slags information vil jeg nemlig ikke give til tyskerne (Mercedes),” siger Arrivabene.

Maurizio Arrivabene
Copyright Ferrari Media


I stedet for at bruge sine tokens, så vil Arrivabene og Ferrari fokusere mere på at blive hurtigere over en enkelt omgang. Det er nemlig i kvalifikationen, man halter mest efter Mercedes.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Briatore: De kan jo ikke noget McLaren opdaterer »