Magnussen tilbage i 2016

Kevin Magnussen har udtalt til F1i, at han er sikker på at McLaren vil sikre, at han har et Formel 1 sæde igen i 2016. Hvis ikke hos McLaren, så på et andet hold.

Bahrains GP 2015 . Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/5 2015 klokken 16:05

Kevin Magnussen mistede sit sæde efter 2014 sæsonen, da der skulle gøres plads til Fernando Alonso, som skulle ind og blive den store hjemvendte stjerne for det ambitiøse hold, der i denne sæson skiftede Mercedes motorerne uf med motorer fra Honda.

Samtidig valgte McLaren at holde Jenson Button i raceren, med en forlængelse af den tidligere verdensmesters sæson, med to år.

Det betød at Kevin Magnussen blev reduceret til reservekører, da han ikke havde en back-up plan og McLaren samtidig gjorde det klart, at de ikke ville slippe den talentfulde unge dansker.

McLaren er på papiret lukket land, mindst en sæson endnu, men det ændre ikke på, at Kevin er sikker på, at han vil være tilbage i Formel 1 allerede i næste sæson.

”Det er udfordrende at få et sæde i Formel 1, men jeg ved at McLaren vil gøre alt for at jeg igen er i en Formel 1 racer i 2016,” kom det fra Kevin Magnussen.

”Det er ikke sådan, at jeg kun går efter at komme til at kører for McLaren igen, selvom det klart er første prioritet”, tilføjede han.

”Ron (Dennis), Eric (Boullier) og min manager arbejder på at finde en løsning og jeg er sikker på at vi nok skal lykkes”, tilføjede han.

Især det faktum, at Ron Dennis er så opsat på at Kevin skal få en ny chance i Formel 1, er med til at understrege at det ikke er tomme ord, hvorfor der er store chancer for at 2016 bliver et nyt Kevin år.

Rygter peger på, at det kan være Force India der står for at komme med det ønskede sæde og at begge Force India kørere sendes ud af holdet, hvilket vil betyde at det så er anden gang at Sergio Perez mister sit sæde til Kevin Magnussen.
Kevin skulle få selskab af Stoffel Vandorne, som han også kørte Renault 3,5 med og Force India skulle skifte over til Honda powerunits.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Gamle F1 biler i Aarhus Vind en LEGO Technic racer »