Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 3/6 2015 klokken 21:06
Når Formel 1 snart skal til, at se på tilbud fra forskellige dækleverandører der gerne vil levere dæk til Formel 1. Bliver det uden Michelin.
Michelin har nemlig meldt ud, at de ikke har nogle planer om, at vende tilbage til Formel 1 med de nuværende dækstørrelser.
”13 tommer hjul, bliver ikke brugt på nogen gadebil og de kan måske kun levere deres bedste i ti omgange. Det er ikke sådan noget vi vil ud at vise” siger Nicolas Goubert fra Michelin.
De dækleverandører der kunne tænke sig, at levere dæk til Formel 1 skal have sendt deres ansøgning inden den 17 juni. Eneste dækleverandør der har bekræftet de har sendt en ansøgning er den nuværende leverandør Pirelli.