Englands GP: Løbsresumé: Hamilton vinder

Lewis Hamilton tog sejren i et fantastisk Grand Prix på Silverstone.

Englands GP 2015 . Copyright Daimler Benz

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 5/7 2015 klokken 16:07

Årets britiske Grand Prix er netop slut, og det endte med en sejr til Lewis Hamilton. Det var verdensmesterens sejr nummer fem i denne sæson, men denne sejr var ikke så let, som nogle af de andre måske har været.
Da starten gik, skød de to Williams racere frem. Det betød, at Felipe Massa lå nummer et, da feltet kom igennem første sving. Hamilton formåede dog at holde andenpladsen.

Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team


Længere nede i feltet var der masser af ballade på første omgang. De to Lotus racere med Romain Grosjean og Pastor Maldonado stødte nemlig sammen. Det fik så Fernando Alonso til at ramme Jenson Button, da Alonso skulle undvige de to Lotuser. Det betød, at efter første omgang var både Grosjean, Maldonado og Button ude. Der udover manglede Saubers Felipe Nasr, der slet ikke kom til start.

Pastor Maldonado
Copyright Lotus F1


Balladen på første omgang medførte en Safety Car. Da den kørte ind igen nogle omgange senere, forsøgte Hamilton at gå forbi Massa. Det lykkedes dog ikke, for Hamilton fik nemlig forbremset sig en smule, og det betød faktisk, at Valtteri Bottas smuttede forbi og tog 2. pladsen fra Hamilton.

Safety car
Copyright Daimler Benz


Efter det lå Massa, Bottas, Hamilton og Rosberg og trak fra de andre. Dog lå de to Williams biler ikke og kæmpede, det måtte de nemlig ikke. Den beslutning var Bottas dog ikke tilfreds med.

Valtteri Bottas
Copyright Williams F1 Team


Stillingen forblev uændret indtil den første pitstop runde. Her var Hamilton den første til at køre i pit, og verdensmesteren kørte så fantastiske tider på omgangene efter, at han kunne overtage føringen, da de øvrige kørere i top 4 havde været i pit.

Lewis Hamilton
Copyright Daimler Benz


Med 23 omgange kørt blev Daniel Ricciardo skubbet i garage. Få omgange før havde australieren klaget over, at han manglede power, og han blev nu den 5. kører der udgik af løbet.

Daniel Ricciardo
Copyright Red Bull Photofiles


Efter det var der stilstand i feltet. Men så kom der regn. Da regnen kom, listede bilerne rundt på banen, og nogen mere end andre. Nico Rosberg gik nemlig forbi de to Williams biler og begyndte jagten på Hamilton. En jagt, der faktisk var tæt på at lykkes.

Nico Rosberg
Copyright Daimler Benz


Rosberg var nemlig kun lige over et sekund fra Hamilton, da Hamilton gik i pit og skiftede til intermediate dæk. Det pit stop hjalp dog Hamilton. Det at han tog sit pitstop en omgang før de andre, gjorde nemlig, at han lige pludselig havde en føring på over ni sekunder.

Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG


Længere nede i feltet var Sebastian Vettel godt tilfreds med regnen. Tyskeren fik nemlig indhentet og overhalet de to Williams biler. Det betød, at da de 52 omgange var kørt, var Hamilton nummer et, Rosberg nummer to og Vettel nummer tre.
Alt i alt fik vi et vildt og fantastisk racerløb. Hamilton skulle virkelig arbejde for sejren, og alle de tre på podiet kørte helt fantastisk.

Sebastian Vettel
Copyright Ferrari Media


Af andre ting kan det nævnes, at Fernando Alonso sluttede som nummer 10. Det betød, at spanieren hentede sit første point i år. Dog var hans tiendeplads godt hjulpet af at kun 13 biler gennemførte løbet. Ud over de fem, der udgik i starten af løbet, nåede hverken Verstappen eller Sainz at se det ternede flag.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T31:27.729 2 25
2. 2. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1T31:38.685 2 18
3. 6. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1T31:53.172 2 15
4. 3. Felipe Massa Williams Racing
P
1T32:04.568 2 12
5. 4. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1T32:30.923 2 10
6. 7. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1T32:31.684 2 8
8. 5. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
51 omg. 3 4
10. 17. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
51 omg. 2 1
DNF / Ikke-fuldførte
15. 10. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
31 omg. 3 0
19. 18. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
0 omg. 0 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Englands GP: Løbet live. LH napper sejren igen Pirelli klar med eksperimentaldæk »