Massa overvejer fremtiden

Felipe Massa vil gerne køre flere år i Formel 1, men der kommer en dag, hvor Formel 1 er forbi. Hvad så? Felipe afviser hverken Formel E eller WEC-sportsvognsmesterskabet.

Englands GP 2015 . Copyright Williams F1 Team

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/7 2015 klokken 09:07

Når man er 34 år gammel, og der kun er tre kørere på gridden, som har mere erfaring, så ved man godt, at fremtiden er kortere end fortiden. Men hvad skal man så lave? De færreste kørere kan lægge motorsporten bag sig.

Felipe Massa
Copyright Williams F1 Team


I et interview taler den brasilianske Williams-kører Felipe Massa om sit syn på fremtiden. På et spørgsmål omkring el-serien Formel E udtaler han:

"Måske. Jeg har så mange ting at tænke på i øjeblikket, og efter Formel 1 vil jeg måske have nogle muligheder i Formel E eller WEC, hvilket jeg mener er nogle rigtig spændende mesterskaber, og de har de bedste biler efter F1, så måske er jeg mere interesseret i at gøre det først."

"Jeg ved det ikke, måske vil jeg have mere tid til at tænke over det, når jeg stopper i Formel 1."

Fellipe har talt med Nelson Piquet Jr. og Bruno Senna, to landsmænd der begge har kørt Formel E, og Bruno har også kørt i WEC for Aston Martin.

"Ja, jeg har talt med dem, og de er glade for mesterskabet. Jeg tænker, at hvis man ikke er i Formel 1, så kan det være en anden mulighed. Jeg mener ikke, de er på samme niveau. Formel 1 er Formel 1, og herefter kan der være en mulighed."

Billeder fra Kina 2014
Copyright Williams F1


I samme interview siger Williams-køreren, at han ikke nødvendigvis kører Formel 1 til næste år.

"Måske. Jeg ser ikke nogen grund til ikke at være her. Jeg nyder at arbejde med holdet, og holdet respekterer mig en del."
"Jeg føler mig afslappet over, at vi har opnået nogle gode resultater, så jeg ser ikke nogen grund til at ændre på dette. Vi har en option for næste år, og jeg ser ingen grund til, hvorfor vi ikke skulle indløse den option og fortsætte."

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rusland og Malaysia glade for kalender Haas ikke eneste amerikanske hold i 2016? »