- Forside
30-årsdagen for Laudas ulykke
Starten af august måned i år markerer 30-årsdagen for den voldsomme ulykke, som gav tidligere Ferrari-kører Niki Lauda de ar i ansigtet, som for altid vil fortælle en dramatisk historie om en epoke, hvor kørersikkerhed i Formel 1 var en by i Rusland.
Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 2/8 2006 klokken 11:08
Den 1. august 1976 var en dag, som skulle få katastrofale konsekvenser for den tredobbelte, østrigske verdensmester Niki Lauda. Det var dagen, hvor køreren forulykkede med sin Ferrari 312 T2 på Nürburgrings ’Nordschleife’.
Dengang så Nürburgring noget anderledes ud end vi kender den i dag. Banen var hele 22.835 meter lang og man kørte 14 omgange på den bugtede bane, der bl.a. snoede sig igennem store skovområder med klippepartier på begge sider.
Idyllen skulle dog vise sig at blive ødelagt for altid. Da Niki Lauda passerede ’Nordschleife’ kurven kom bilen i spin, hvorved den ramte en klippevæg (!!!) og brød i brand. For at gøre det hele værre, ramlede den bagved kørende efterfølgende ind i den nu eksplosionsagtigt, brændende Ferrari.
Redningsfolk og udstyr var nærmest ikke-eksisterende på det område af banen og tililende medkørere måtte derfor trække verdensmesteren ud af flammehavet. Især vil Wolf-Williams/Ford køreren Arturo Merzario huskes for sin frygtløse redningsindsats den dag.
Den vansirrede Niki Lauda, som i dag nærmest er synonym med den karakteristiske røde baseball cap, der skjuler en medtaget hovedbund, udtaler til avisen Gazzetta dello Sport, at han egentlig ikke husker noget fra den skæbnesvangre dag i august.
”Det sidste jeg husker er, at jeg kører ud af pitten,” forklarer han. ”Og så da jeg var på hospitalet.”
En anden racerkører og redningsmand den dag, Hesketh/Ford chaufføren Guy Edwards, genkalder sig senere: ”Lauda var ved bevidsthed det meste af tiden og sagde hele tiden ’få mig ud’.”
Niki Laudas ulykke på Nürburgring i 1976, hvor tililende medkørere hjælper køreren ud af vraget.
Laudas voldsomme forbrændinger skyldtes, at hans styrthjelm blev slynget af under ulykken, hvilket efterlod kørerens ansigt helt ubeskyttet med grimme forbrændinger til følge.
På hospitalet blev Laudas tilstand gradvis værre, ikke mindst fordi han ifølge eget udsagn havde indåndet giftige plasticdampe i 35 sekunder og derfor i bilen var sekunder fra at dø. Man nåede til sidst dertil, at man tilkaldte en præst, der skulle læse sakramentet over køreren. Heldigvis blev det sidste ikke aktuelt.
Helt mirakuløst mistede Niki Lauda kun to Grand Prix’er og sluttede som nr. 4 på Monza allerede den følgende måned. Den bedrift står stadig i historiebøgerne som noget helt særligt.
”Efter en ulykke som denne var det bedste i mit tilfælde, at jeg vendte tilbage så hurtigt som muligt,” siger Lauda.
Østrigeren afviser, at den 1. august 1976 er den værste dag i hans liv. Køreren har meget større følelser involveret i den flyulykke, som kostede 224 passagerer livet, da Lauda Air Flight 004 stallede i luftrummet over Thailand og styrtede direkte til jorden i en uvejsom jungle.
Dengang så Nürburgring noget anderledes ud end vi kender den i dag. Banen var hele 22.835 meter lang og man kørte 14 omgange på den bugtede bane, der bl.a. snoede sig igennem store skovområder med klippepartier på begge sider.
Idyllen skulle dog vise sig at blive ødelagt for altid. Da Niki Lauda passerede ’Nordschleife’ kurven kom bilen i spin, hvorved den ramte en klippevæg (!!!) og brød i brand. For at gøre det hele værre, ramlede den bagved kørende efterfølgende ind i den nu eksplosionsagtigt, brændende Ferrari.
Redningsfolk og udstyr var nærmest ikke-eksisterende på det område af banen og tililende medkørere måtte derfor trække verdensmesteren ud af flammehavet. Især vil Wolf-Williams/Ford køreren Arturo Merzario huskes for sin frygtløse redningsindsats den dag.
Den vansirrede Niki Lauda, som i dag nærmest er synonym med den karakteristiske røde baseball cap, der skjuler en medtaget hovedbund, udtaler til avisen Gazzetta dello Sport, at han egentlig ikke husker noget fra den skæbnesvangre dag i august.
”Det sidste jeg husker er, at jeg kører ud af pitten,” forklarer han. ”Og så da jeg var på hospitalet.”
En anden racerkører og redningsmand den dag, Hesketh/Ford chaufføren Guy Edwards, genkalder sig senere: ”Lauda var ved bevidsthed det meste af tiden og sagde hele tiden ’få mig ud’.”
Niki Laudas ulykke på Nürburgring i 1976, hvor tililende medkørere hjælper køreren ud af vraget.
Laudas voldsomme forbrændinger skyldtes, at hans styrthjelm blev slynget af under ulykken, hvilket efterlod kørerens ansigt helt ubeskyttet med grimme forbrændinger til følge.
På hospitalet blev Laudas tilstand gradvis værre, ikke mindst fordi han ifølge eget udsagn havde indåndet giftige plasticdampe i 35 sekunder og derfor i bilen var sekunder fra at dø. Man nåede til sidst dertil, at man tilkaldte en præst, der skulle læse sakramentet over køreren. Heldigvis blev det sidste ikke aktuelt.
Helt mirakuløst mistede Niki Lauda kun to Grand Prix’er og sluttede som nr. 4 på Monza allerede den følgende måned. Den bedrift står stadig i historiebøgerne som noget helt særligt.
”Efter en ulykke som denne var det bedste i mit tilfælde, at jeg vendte tilbage så hurtigt som muligt,” siger Lauda.
Østrigeren afviser, at den 1. august 1976 er den værste dag i hans liv. Køreren har meget større følelser involveret i den flyulykke, som kostede 224 passagerer livet, da Lauda Air Flight 004 stallede i luftrummet over Thailand og styrtede direkte til jorden i en uvejsom jungle.
OM SKRIBENTEN
Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.