Ruslands GP: 3. frie træning. Stoppet af rødt flag

Den tredje frie træning er blevet stoppet og vil ikke blive genoptaget. Grunden er et slemt uheld med Carlos Sainz.

Billeder fra Japan 2015 . Copyright Red Bull Photofiles

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 10/10 2015 klokken 12:10

Første frie træning blev forkortet pga. et diesel udslip på banen, og anden træning var fyldt med regn, så det var ikke meget Formel 1, feltet fik kørt i går. Derfor havde de travlt med at få kørt nogle kilometer under den tredje og sidste frie træning, men sådan kom det ikke til at gå.

Carlos Sainz
Copyright Red Bull Photofiles


Den tredje frie træning blev nemlig afbrudt af et rødt flag efter ca. 35 minutters kørsel. Grunden til det var, at Carlos Sainz bragede direkte ind i muren. Ulykken skete, fordi Sainz kom ud af kurs under en nedbremsning, så bilen kom ud af kontrol, og spanieren bragede ind i dækbarrieren. Sainz selv gav dog tommelfingeren op, da han blev båret væk på en båre.

Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG


Inden alt denne dramatik skete, blev der dog sat nogle tider. Inden træningen blev stoppet, sad Nico Rosberg på dagens hurtigste tid. Tyskerens tid hed 1:38.561. Næstbedste tid blev sat af Valtteri Bottas, der var omkring 0,7 sekund efter Rosberg, mens Lewis Hamilton havde tredjebedste tid og var omkring 0,8 sekund efter sin holdkammerat.

Sebastian Vettel
Copyright Pirelli


Træningens helt store tabere i toppen var de to Ferrari kørere Sebastian Vettel og Kimi Räikkönen. De formåede nemlig ikke at få sat nogle hurtige tider, så de lå og rodede rundt på 12. og 16. pladsen, omkring fire sekunder efter Rosberg.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:38.561 + 0.000 15
2. Valtteri Bottas Williams Racing
P
1:39.287 + 0.726 17
3. Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:39.363 + 0.802 13
5. Felipe Massa Williams Racing
P
1:39.875 + 1.314 14
7. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:40.581 + 2.020 12
9. Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
P
1:41.200 + 2.639 11
11. Daniil Kvyat Oracle Red Bull Racing
P
1:41.358 + 2.797 15
12. Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
P
1:42.297 + 3.736 11
16. Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
P
1:42.686 + 4.125 11
18. Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
P
1:43.347 + 4.786 14
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: 2. frie træning. Massa hurtigst i reg Ruslands GP: Kvalifikationen LIVE - Hamilton giver »