Sauber skranter

Sæsonen 2016 står for døren, og det samme gør Saubers kreditorer. Det lille selvstændige hold, der over længere tid har været økonomisk trængt, kan have problemer med at komme til Australien.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 7/3 2016 klokken 15:03

Siden BMW trak teltpælene op i Hindwil og Peter Sauber igen blev herre i eget hus, har økonomien for det lille stærke hold fra Schweiz været trængt.

Nu er det så kommet frem, at holdet ikke har formået at udbetale medarbejderne deres fulde løn.

Når et hold er nået der til, er det som udgangspunkt rigtig dårlige nyheder, hvilket nu får spekulationerne om en forestående konkurs for holdet til at tage til.

I lighed med Force India og Manor har Sauber fået et forskud af Bernie Ecclestone allerede i november - penge, der nu er brugt.

Sauber benægter dog, at der skulle være tvivl om at de kommer til start i Australien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER