• Forside

Det amerikanske GP har fået sin dato

Når Formel 1 feltet ankommer til Indianapolis Motor Speedway i 2007 bliver det to uger tidligere end i år. Den 17. juni bliver det ottende løb på Indianapolis afviklet. En dato som minder meget om årene fra 2004 og 2005.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/8 2006 klokken 21:08

Joe Chitwood fra IMS ledelse er glad for løbsdatoen på Indianapolis, og glad for at IMS nu kan begynde forberedelserne til 2007 løbet.

”Det var vigtigt for os at nå en aftale hurtigst muligt, så vi kan begynde at informere fansene om, at Formel 1 igen vil køre race på Indianapolis Motor Speedway i 2007."

"Selv om kontrakten kun gælder for et år, er det vores mål, at gøre Speedway'en til det åndelige hjem for United States Grand Prix.”

I løbet af ganske kort tid vil det være muligt at købe billetter til næste års løb.