Kvinder ville ikke blive taget seriøst

Folk vil ikke tage det seriøst, hvis Formel 1-feltet en dag fik tilføjet et par kvindelige kørere. Det mener Bernie Ecclestone.

Bernie Ecclestone efter overfaldet . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 20/4 2016 klokken 08:04

Der har de seneste par år været startet en del projekter for at få kvindelige racerkørere ind i Formel 1. Det har man blandt andet kunne se hos Williams, hvor teamet har haft Susie Wolff tilknyttet over en årrække og senest hos Renault med Carmen Jorda. Så generelt virker det til, at der er en del som gerne ser en kvindelig Formel 1-kører inden for en årrække. Men det er ikke alle, der har det sådan.

Susie Wolff til præsentationen af dare to be different
Copyright Williams F1 Team


Formel 1-bossen Bernie Ecclestone mener nemlig ikke, at en kvindelig kører ville blive taget seriøst. Så tror han mere på, at der kommer flere kvindelige ledere i Formel 1.

"En kvindelig kører ville ikke blive taget seriøs. Men de er gode ledere, så jeg tror der kommer flere kvindelige chefer i Formel 1. De er tit mere kompetente ledere end mændene, og kvinderne har ikke det samme ego," lyder det fra Ecclestone.

Carmen Jorda
Copyright Renault Sport


Meningen om kvindelige Formel 1-kører står for Bernies egen regning. Der findes en del kvindelige kørere, som gør det godt i de lavere Formel-klasser. Han har til gengæld ret, når det kommer til ledelsen. Vi har allerede Claire Williams og Monisha Kaltenborn, som begge er teamchefer og hos Haas F1 har de den kvindelige chefstrateg Ruth Buscombe, som tidligere har været hos Ferrari.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari kan stadig vinde titlen Ferrari har ikke vist, hvad de virkelig kan »