Det amerikanske Haas team er som bekendt i gang med deres første sæson i Formel 1, hvor man må sige at de har leveret godkendte resultater. Det amerikanske team har nemlig hentet fire top ti placeringer i ti løb, hvilket er rimelig godt af et nyt team. Det er dog ikke gået så godt i den sidste del af sæsonen, som den første del af sæsonen, men det håber teamets franske kører Romain Grosjean, at der bliver lavet om på.
Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Franskmanden har nemlig været ude at afsløre at Haas kommer med en opdateret udgave af deres bil, til Singapores Grand Prix senere på sæsonen.
"Udviklingen er i gang, men vi får den sent. Det tager nemlig meget længere tid at producerer de dele vi skal bruge, så hele processen tager længere tid, fordi nogle af delene skulle have været er for længe siden. Det er dog nogle store opdateringer vi har i vente, så det skal nok blive godt når vi får dem i Singapore," lyder det fra Romain Grosjean.
Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Franskmanden er i øvrigt den kører som har hentet alle top ti placeringerne hjem til det amerikanske team. Grosjean sluttede nemlig som nummer seks i Australien, fem i Bahrain, otte i Rusland og som nummer syv i Østrig. De officielle meldinger fra teamet er dog, at man er begyndt at fokusere på udviklingen af 2017 bilen, men det kan da godt være franskmanden ved mere end det nye team har fortalt til omverdenen.