• Forside

Vettel tager en runde mere

Efter Kubica blev opgraderet til Grand Prix pilot, har BMW Sauber måtte finde en pilot, der kunne fylde den tomme plads ud. Den polske pilot blev således erstattet af den tyske pilot Sebestian Vettel, der også får chancen på Monza.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/8 2006 klokken 10:08

Den kun 19 år gamle Vettel, viste at han var den rigtige tredjepilot op til det Tyrkiske Grand Prix, da han toppede tidstabellen efter fredagens sidste træning.

I denne uge bliver der testet i stor stil på Monza banen, der vanen tro ligger asfalt til Italiens Gand Prix. Her er Vettel en del af BMW holdet, så han kan få mere erfaring med bilen, så han måske kan gøre det endnu bedre under næste træning.

Meget tyder på, at BMW Sauber, endnu engang har fået fat i en rigtig hurtig testpilot, der dog indtil videre kun er bekræftet som testpilot for Monza med, men Theissen udtaler, at BMW er klar til at gå ind i mere konkete forhandlinger efter Italiens Grand Prix.

”Han er officielt bekræftet som tredjepilot til Monza,” kom det fra Dr. Mario Theissen. ”Han udførte et rigtigt godt arbejde for os i Tyrkiet og vil i denne uge mindst fordoble sit kilometer antal i en Formel 1 bil.”

”Alt efter hvordan det kommer til at gå på Monza, vil vi finde frem til en løsning med Vettel omkring hans fremtid,” sluttede Theissen , der ind til nu, er meget tilfreds med den unge tyskers indsats.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.