Mexicos GP: Hot or not

Så er det blevet hot or not tid og her kan I læse, hvem der får sig et varmt bad og hvem som må nøjes med en ice-bucket challenge.

Sebastian Vettel. . Copyright Ferrari Media

Af: Kim Kristensen (kk@bmf1.dk) d. 31/10 2016 klokken 17:10

Så er det blevet tid til vores hot or not klumme, en ting som jeg kan læse på vores Facebookside, der har været meget ventet grundet nogle episoder under løbet i går. Med andre ord, så er der nok nogle personer, som i forventer at finde på denne klumme og lad det være sagt med det samme, de er der og det har de været siden i går, hvor jeg tyvstartede lidt på klummen. Visse personer/organisationer har dog fået en anden plads siden i går aftes, grunden de ting der er sket i løbet af natten. Dette er som nævnt en klumme, så der er min personlige holdning der kommer til syne.

Hot top 3.

1: Sebastian Vettel.

Ja da jeg gik i seng i går havde jeg Ferraris tysker til at ligge nummer to på denne liste, men da listens oprindelige førsteplads er blevet fjernet, har jeg valgt at rykke Sebastian Vettel en placering op. Grunden til placeringen skal finde i der gode løb, som han leverede i går og det faktum, at han faktisk kunne have vundet, hvis han havde haft heldet med sig og Mercedes skulle have haft et andet pit stop. FIA har godt nok givet Vettel en straf, så han nu kun er sluttet som nummer fem. Det må FIA dog om, fordi det rør ikke hans position på denne liste.

2: Marcus Ericsson.

At slutte som nummer 11 i en Sauber er i sig selv flot, men det at gøre det ved at køre 69 omgange på de samme dæk, det er intet mindre end fantastisk. Det vides dog ikke hvordan svenskeren lykkedes med sit projekt, fordi han var ganske anonym. Det gør dog ikke resultatet mindre flot, så hatten af for vores svenske broder Marcus og det ville være rart han var at finde i feltet igen i næste sæson. Det skal lige nævnes at Jolyon Palmer gjorde det samme, men det tæller lidt mere at svenskeren gør det i en meget ringe Sauber-racer.

3: Tidspunktet for Verstappens straf.

Da jeg lavede listen i går havde jeg FIA på toppen, fordi de lavede det geniale nummer med at straffe Max Verstappen da han stod og ventede på at skulle på podiet. Begrundelsen for placeringen var at FIA for en gangs skyld fik tingene klaret i en fart og det fortjente de ros for mente jeg. Siden da har de så valgt at degradere Sebastian Vettel som ellers var på podiet i går, så der har de så gjort det, som de plejer at gøre, nemlig tage beslutninger alt for sent. Derfor er FIA ikke på toppen af listen, men tidspunktet for Verstappens straf var alligevel så genialt, at det skal have en tredjeplads på hot listen.

Not top 3.

1: Max Verstappen.

Længe viste undertegnet ikke hvem der skulle have pladsen på toppen af not listen, men med få omgange igen fik en vis ung hollænder overbevist undertegnet om at han skulle have førstepladsen. En ting er at køre af banen, men noget andet er ikke at ville give pladsen tilbage til ham, som retmæssigt burde have den. Det er simpelthen så svinsk som noget kan være, så derfor skal han have førstepladsen på denne liste. Heldigvis slog retfærdigheden til og hollænderen blev degraderet til en femteplads, men det er så senere blevet til en fjerdeplads fordi FIA har valgt at straffe Sebastian Vettel.

2: Skulle Hamilton have haft en straf?

Lewis Hamilton kørte et intet mindre end perfekt løb og respekt for det. Derfor skal dette heller ikke ses som reprimande til briten, men mere som endnu et bevis på, at reglerne ikke bliver håndhævet ens for alle kørere. Hamilton fik en fordel ved at køre over græsset så han skal selvfølgelig have en straf. Han var dog så suveræn i går at straffen ikke ville have betydet noget, men der er mere princippet i, at han ikke bliver straffet, når de andre nu gør det.

Lewis Hamilton gjorde præcis det samme som Max Verstappen så derfor burde de begge være straffet. Man kan sige at Lewis Hamilton ikke var presset, men derfor skal han alligevel blive på banen også er den ikke længere.

3: Räikkönen og Ferrari.

De har gjort det før og nu skete det så igen. Ferrari kaldte Kimi Räikkönen i pit også sendte de ham ud på en strategi, som ikke rigtig giver mening. Finnen kom nemlig ud på medium dækket på et tidspunkt, hvor man måske burde have sendt ham ud på soft dækket. Det ødelagde lidt Kimis løb, fordi han fandt aldrig tilbage i det samme tempo som han havde inden stoppet. Derfor kommer Ferrari på not listen igen, fordi nu må de snart lære at sætte begge kørerne på de rigtige strategier.

Dermed er denne hot or not klumme slut, i er naturligvis velkommen til at debattere mine bud og komme med jeres egne nede i kommentarfeltet, det skal bare foregå i en ordentlig tone.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Haas bekræfter dialog med Magnussen Mexicos GP: Dagen derpå »