Kevin imponeret over Dallara

Det lille private Haas hold, bygger ikke deres eget chassis, som Kevins to tidligere hold, McLaren og Renault ellers gjorde, men det er slet ikke dårligt, ifølge Kevin Magnussen selv.

Kevin Magnussen med Haas . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 21/3 2017 klokken 08:03

Da Kevin Magnussen startede sin Formel 1 karriere hos McLaren, oplevede han, at selvom man er hos et hold, der har økonomien i orden, de bedste faciliteter og mange folk, der burde kunne tage den rette beslutning, er det ikke ensbetydende med at de leverer et chassis der kan give sejre.

McLaren havde utvivlsomt motoren i orden, dengang, med Mercedes som leverandør, men bilen var alligevel ikke god nok i længden.

Hos Renault kom Kevin over i en underudviklet gammel Lotus, som Renault ikke formåede at gøre ret meget ved hen over sæsonen, da man hurtigt indså, at den var så umulig, at man valgt at fokusere på 2017 raceren.

Nu er Kevin så kommet til Haas, der får udviklet deres chassis hos Formel chassis producenten Dallara, hvilket flere har ment, nok var lidt usikkert om de kunne finde ud af.

Men ifølge Kevin Magnussen, så kan de virkelig godt finde ud af deres job.

”Jeg er meget imponeret over det jeg har set. De gør et virkelig godt stykke arbejde”, kom der fra Magnussen.

”Jeg var her ikke sidste år, så jeg kan ikke rigtigt kommentere på deres fremskridt, men det de har lavet til i år og den kvalitet de har på deres komponenter og chassis, er virkelig god”.

Fredag, tidlig morgen klokken 02.00, starter Formel 1 sæsonen 2017 med den første træning forud for Australiens Formel 1 Grand Prix. Her vil vi for alvor se, hvor Haas befinder sig i forhold til det der ser ud til at blive et ekstremt stærkt midterfelt.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dyst mod BMF1 Dækvalg til Australiens Grand Prix »