Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 19/4 2017 klokken 17:04
Efter at have sikret sig karrierens første pole position i lørdags, var det igen Bottas der kunne sole sig som den hurtigste mand rundt på ørkenbanen i Bahrain.
Mens Bottas blev noteret for hele 143 omgange, gik det markant anderledes for Vettel i Ferrari, der i formidag blev ramt af problemer, så han kun nåede 8 omgange og efter frokostpausen, fortsatte problemerne, så de endte med kun 64 omgange.
Mens McLaren havde store problemer i går, gik det anderledes bedre i dag.
Vandoorne, der ellers ikke har fået mange kilometer for det tidligere tophold, blev noteret for hele 81 omgange.
Ret imponerende for McLaren.
Tilmed var hans bedste tid god nok til en 4. plads, lige foran Kevin Magnussen i Haas raceren.
Kevin Magnussen, var som Grosjean, blandt andet ude for at teste de nye Brembo bremser, som han også havde det godt med.
De nye bremser, virker angiveligt så godt, at holdet overvejer at anvende dem allerede i det næste Grand Prix i Rusland.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.