• Forside

Fastfrysning af motorer udskudt

Det var planlagt til søndag den 8. oktober 2006, men er nu udskudt til sæsonstarten 2007. Den ventede fastfrysning af motordesign der ville forbyde al udvikling på motorerne indtil slutningen af 2008.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 3/10 2006 klokken 18:10

Det er resultatet af Formel 1 konstruktørernes møde med FIA og det virker fornuftigt med denne lille udskydelse. Flere motorfabrikanter har forsøgt at lancere deres 2007 motorer allerede i år for at få erfaring, og det har givet nogle problemer for blandt andet Honda, der havde to motorfejl i det italienske Grand Prix.

Nu har alle konstruktører en mulighed for at videreudvikle deres motorer, men i korte træk er designet af motorerne fastfrosset.

Alle motorkonstruktører har dog frem til den 15. december til at lave en ’udviklingsliste’, hvis dele de enkelte motorkonstruktørerne må udvikle på frem til 1. marts 2007.


Honda er et af de teams, der har forsøgt at bruge deres 2007 motor i et løb. Indtil videre forgæves.

På denne dato er al motorudvikling fastfrosset. En velkommen aftale, der giver teams en mulighed for at prøvekøre deres 2007 motorer i de resterende løb og dermed få kureret alle børnesygdommene inden sæsonstarten i Melbourne i marts.