Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/6 2018 klokken 14:06
Det var tydeligt, at kørerne ikke kendte banen rigtigt inden dagens første træning blev afviklet.
Langt de fleste, havde ikke nok plads på banen. Værst gik det dog ud over Marcus Ericsson i Alfa Romeo Sauber raceren, der trods en voldsom afkørsel ikke sluttede med dårligste tid, men dog efter Leclerc, der igen viste stor styrke ved at sætte sin Alfa Rome Sauber racer ind som den 13. hurtigste.
Hos HAAS så det ud til, at man igen havde fundet formen, da de begge formåede at komme i top 10, med Grosjean som den bedst på P6, mens Magnussen lukkede top ti på P10.
Magnussen var en af de kørere, der med tydelighed viste, at de nye kerbs der er installeret op til løbet, var hårde at komme rundt om, da han flere gange var tæt på at komme ud og flyve med HAAS raceren.
Mercedes meldte ud, at alle hold med Mercedes Power, til denne weekend, har fået en helt frisk pakke, men om det er PU2 versionen, har de til nu, valgt at holde hemmeligt.
Hos Red Bull, var det Daniel Ricciardo der holdt fanen højt, da han formåede at sætte 3. hurtigste tid, lige under 3 tiendedele sekund efter Hamilton og 15 hundrededele sekund efter Bottas.
Max Verstappen i den anden Red Bull, viste længe vejen rundt, men efter indleveringen af de ekstra dæk de har til rådighed i den første halvdel af 1. træning, faldt han noget af på den og sluttede som nummer 7, lige efter Grosjean.
Brendon Hartley, der fortsat må betragtes som udsat på sin post som Toro Rosso kører, var igen uheldig, med både motor-problemer og balance problemer.
Om det hænger sammen med den massive genopbygning hans bil har gennemgået, efter hans voldsomme uheld i Canada, er der ingen udmeldinger om.
Pierre Gasly, Franskmanden i den anden Toro Rosso, viste igen god form, da han placerede sin Toro Rosso op som nummer 8.
Fernando Alonso, der kom til Paul Ricard, med en frisk sejer på Le Mans i bagagen, havde fået placeret den store Le mans pokal under speederen, hvilket betød at han måtte nøjes med en placering i den tunge ende, som nummer 16.
Han kunne dog trøste sig med, at Vandoorne klarede sig dårligere, da han sluttede som nummer 19.
Renault, der om nogen må have fokus på at gøre det godt i Frankrig, havde en decideret skidt dag på kontoret.
Sainz, der var den hurtigste af de to, sluttede som nummer 11, hvilket er nogenlunde ok, men Hülkenberg i den anden gule racer, sluttede som nummer 18.
I bunden så vi igen Williams, denne gang med Sirotkin, mens Stroll sluttede 2 tiendedele sekund hurtigere, som nummer 17.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)