Grosjean har styrken til at komme igen

Günther Steiner er sikker på, at Romain Grosjean har den styrke der skal til, for at han kan komme igen efter en meget udfordrende tid, hvor det ikke blot har regnet på ham, men stået ned i stænger.

Frankrigs Grand Prix 2018 . Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/6 2018 klokken 09:06

”Vi er sikre på, at Romain nok skal komme igennem den svære tid, han befinder sig i,” udtalte HAAS holdchef Günther Steiner op til Østrigs Formel 1 Grand Prix.

At Grosjean har det svært er ingen overdrivelse. I de 8 løb der er kørt, har han haft uheld i nærmest dem alle.

Det er ikke sådan, at han selv kan tilskrives skylden for alle sammen. F.eks. så var han uheldig at ramme en af de små nuttede Murmeldyr, der render rundt på og omkring banen i Canada, mens der næppe er mange der er i tvivl om, at han var ene om turen i muren i Baku.

Men Steiner tror fuldt og fast på, at franskmanden nok skal komme igennem krisen og at han vil komme styrket ud på den anden side.

”Sidste år var det Kevin, der havde en svær periode, sådan noget sker,” kom det fra Steiner.

”Romain er stærk og han skal nok komme stærkere ud af denne krise på den anden side.”

”For tiden er han forfulgt af uheld. Det regner ikke bare på ham, det står ned i stænger,” sluttede han.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« VIDEO: #WhatsYourDrive 3 Konkurrence: Vind 3 måneders fuld Viaplay-pakke »