Kimi Räikkönen kørte for McLaren fra 2002 til 2006, hvorefter han skiftede til Ferrari og blev verdensmester i 2007. Dengang blev han erstattet af Fernando Alonso, men nu kan situationen være omvendt.
Som det efterhånden er ret bekendt, overvejer Alonso om han overhovedet gider F1 mere, og skulle han beslutte ikke at sidde i McLarens Formel 1-racer til næste år, vil man gerne have en erfaren herre som erstatning.
Kimi Räikkönen skriver autografer til Bahrains Grand Prix
Copyright Ferrari Media
Det primære ønske er tilsyneladende Daniel Ricciardo, men hvis Australieren skulle have andre ideer, er 38-årige Kimi Räikkönen pludseligt blevet en varm kandidat til det kriseramte hold fra Woking, oplyses det af Press association sport.
Kimi Räikkönen har som sædvanligt ikke selv sagt noget.