• Forside

Toyota gruer over baghjulsophænget

Årets sidste Formel 1-løb blev ikke nogen god oplevelse for Toyota, der havde håbet på at kunne fravriste femtepladsen i konstruktørernes mesterskab fra BMW. I stedet udgik begge biler med samme problem inden for de første ti omgange.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 23/10 2006 klokken 14:10

Det er aldrig sjovt for et hold, når begge dets biler udgår i et løb. Når det så endda sker med samme grund og i starten af løbet, så er der grund til grå hår i hovedet. Det var netop det, der skete for Toyota, idet både Jarno Trulli og Ralf Schumacher meldte om problemer med baghjulsophænget, hvorefter begge blev bedt om at køre i garagen.

Schumacher meldte umiddelbart efter, at løbet var blevet givet frit igen efter perioden med sikkerhedsbilen, at der var noget galt, og kort efter kunne Trulli melde tilbage om det samme.

Toyotas teamchef Tsutomu Tomita forklarer:

"Før starten af løbet var alt, som det skulle være – det så godt ud for os, bilen var hurtig og de to kørere var motiverede. Starten var god, men lige efter vi startede løbet, led vi af seriøse problemer – det var som et mareridt. Det er stadig uvirkeligt for mig."

"Det var tydeligt, vi var hurtige, og vi havde nok benzin til henholdsvis 23 og 24 omgange som et resultat af sikkerhedsbilen, så vi var en smule tungere end de fleste af bilerne omkring os. Ifølge det vi har set fra de andre biler, havde vi en god chance for at tage andenpladsen."

Teamchef Tsutomu Tomita

Tomita fortsætter:

"Begge biler led af et brud på et centralt element af baghjulsophænget, men det var ikke en ny del. Ralf gjorde det klart, at han havde et problem umiddelbart efter sikkerhedsbilen, og så led Jarno fra det samme to omgange senere."

"Det var sikkert på grund af banens ujævnheder, men vi vidste selvfølgelig, at det ville være tilfældet her på Interlagos, og vi skulle have været forberedt på det. Jeg bliver nød til at sige til Toyotas tilhængere og Toyota-familiens selskaber, at vi er kede af det. Vi er meget skuffede, men det er gamet, og nogle gange er det godt, og andre gange er det skidt. Vi tror dog, at vi bevæger os i den rigtige retning, og nu vil vi arbejde hårdt for næste år."



Ralf Schumacher vinker farvel ved Brasiliens Grand Prix 2006