• Forside

Spyker MF1 eksisterer ikke mere

Holdet, der efter Spykers opkøb af Midland F1 blev omdøbt til Spyker MF1 eksisterer ikke længere. Fra og med 2007 eksisterer holdet kun under det forventede navn Spyker F1.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 31/10 2006 klokken 08:10

Ikke at det gør det helt store, men det er ikke tilladt at komme med større navneændringer i en sæson. Det bekræftede en talsmand fra Spyker MF1 Racing.

"Efter afslutningen på en hæsblæsende sæson ser det tidligere Midland F1 Racing hold frem til at vende tilbage til Formel 1 i Melbourne 2007, som det nye Spyker F1 Team."

Med nyt farveskema, Mike Gascoynes ansættelse og Ferrari motorer håber Spyker F1, at de fra 2007 vil være at finde længere oppe af gridden end de skuffende startplaceringer i år.