• Forside

Honda valgte Klien

Valget stod mellem Gary Paffett og den rutinerede Christian Klien. Rygterne sagde Gary, men valget blev Christian Klien. Forståeligt nok hvis man spørger mig for godt nok har Gary noget testerfaringer fra McLaren, men det slår ikke 3 års løbserfaring.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/11 2006 klokken 16:11

Christian Klien får rollen som ny test- og reservekører hos Honda Racing F1, mens James Rossiter, der tidligere har testet lidt for BAR Honda er blevet forfremmet som officiel testkører.

Christian skal dog ikke regne med at få meget testerfaring om fredagen i Grand Prix weekenderne, men han vil stadig være officiel reservekører til stede ved Grand Prix weekenderne.

Hondas sportslige chef Gil de Ferran byder i den officielle pressemeddelelse Christian velkommen til teamet.

”Jeg vil gerne byde Christian velkommen til Honda Racing F1, hvor han vil indtage rollen som test- og reservekører. Christian har opsamlet en stor mængde Formel 1 erfaring over de sidste tre år og det er meget værdifuldt for os på grund af begrænsningerne i det nye testreglement.”

”Vi forventer Christian kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af RA107 og vi ser frem til at arbejde tæt sammen med ham hele vinteren, sammen med James (Rossiter) som nu er blevet forfremmet til officiel testkører hos os.”

”På vegne af alle hos Honda Racing F1, så vil jeg gratulere Anthony med hans nye rolle hos Super Aguri F1. Vi er meget glade for, at Anthony har opnået sin livslange ambition om et Formel 1 sæde, en plads han helt sikkert fortjener. I hans seks år hos os, Anthonys dedikering, loyalitet og støtte har været væsentlige for vores fremgang og konkurrenceevne. Mens vi er triste over at miste et så værdifuldt aktiv, så ønsker vi ham helt og lykke og er glade for, at han bliver i Honda familien.”

Christian Klien siger

”Jeg er meget stolt over at blive en del af Honda Racing F1. Det er en fantastisk mulighed for mig at arbejde sammen med en af topfabrikanterne i Formel 1 og sammen med to af de bedste racerkørere. Jeg har tre års Formel 1 erfaring at bidrage med og jeg ser frem til at hjælpe Honda med at opnå deres ambitioner. Samtidig er det god mulighed for at få gang i min egen karriere. Jeg ser meget frem til at køre for første gang når vintertestene begynder.”