• Forside

Montoya faldt aldrig til i Formel 1

Da Juan Pablo Montoya kom til Formel 1 i 2001 var det som det store latinamerikanske håb. Spektakulær kørsel, et F3000 mesterskab, en F3000 Monaco sejr, et ChampCar mesterskab og en Indianapolis 500 titel burde tale for sig selv. Men ikke i Montoyas tilfælde.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/11 2006 klokken 10:11

Den unge Juan Pablo kom hurtigt i pressens søgelys. Alle tidligere forsøg, delvis med Jacques Villenueve som undtagelse, fra USA har ikke slået igennem i Formel 1, og Juan Pablo Montoya har måtte høre meget for hans lidt ’fede’ livsstil, hvor der ikke nødvendigt blev takket nej tak til en burger og en stor cola. Men ingen er i tvivl om hans evner.

Juan Pablo Montoya WilliamsF1 BMW FW23 fører foran Michael Schumacher Ferrari F1 Monza 2001

Han passede bare ikke til det regelrette Formel 1. Måske et team som Red Bull Racing eller Jordan havde passet bedre til Montoya, men RBR eksisterede ikke dengang Formel 1 debuten kom og Jordan teamet var langt fra successen fra 1999. Williams teamet har altid været kendt for at være et hold, der tog en kører og spyttede ham ud, hvis han ikke indordnede sig. Senest med Mark Webber som eksempel på den stil.

McLaren har altid været kendt for at være et stift hold udadtil, men som kørerne har sagt både har haft humor og godt humør, når man først blev en del af teamet. I denne weekend debuterer Juan Pablo Montoya i NASCAR’s superlige Nextel Cup serien.

Juan Pablo, Imola 2006

McLaren direktøren Martin Whitmarsh er blevet interviewet af den amerikanske tv station Speedtv.com inden Montoyas debut omkring årsagen til skiftet.

”Vi kan prøve at beregne skyld og ansvar, men det vil ikke blive til noget brugbart. Hvad enten det var 90% hans fejl og 10 procent vores eller vice versa – så passede han ikke rigtig ind. Han passede heller ikke ind hos Williams, men vi håbede, at vi kunne få mere ud af Juan end vi fik.”

Viasat Sport 3 viser Juan Pablo Montoyas debutløb direkte på søndag.