Bekræftet: McLaren skifter fra Renault til Mercedes!

Det er nu blevet bekræftet, at McLaren fra 2021 opsiger samarbejdet med Renault og vender tilbage til sin tidligere motorleverandør Mercedes. Der er for nyligt blevet holdt et par interessante møder i paddocken.

McLaren . Copyright BMF1

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 27/9 2019 klokken 23:09

Rygtet om, at McLaren skulle være på vej tilbage til Mercedes, viste sig at være sandt.

Fredag den 27.9 blev der afholdt et møde i paddocken mellem McLaren-bossen Zak Brown og Renault-chefen Cyril Abiteboul. Samtidigt blev en talsmand for Mercedes set hos McLaren.

McLaren-teamchefen, tyskeren Andreas Seidl, og hans teknikchef James Key er i gang med en større omstrukturering af McLaren: For det første opføres der en ny vindtunnel på fabrikken i Woking, og så har han været med til at give Fernando Alonso sparket, så man kunne komme videre.

Andreas Seidl, teamchef for McLarenAndreas Seidl, teamchef for McLaren
Copyright BMF1


Selv om Seidl ikke officielt har givet udtryk for, at man overvejer at skifte motorleverandør, citeres han dog for at sige, at McLarens fokus i øjeblikket ligger "på Renault-motorens opbygning. Det vil være grundlaget for alt det, som vi fra november [2019] vil arbejde på, hvad angår [de nye regler i] 2021.”

Grundlæggende har Seidl givet udtryk for, at han er tilfreds med samarbejdet med Renault: "En af årsagerne til vores fremgang som team er, at Renault har forbedret deres performance. Jeg er tilfreds med partnerskabet og glad for, at det foregår åbent og transparent“, siger tyskeren hos det engelske team.

Zak Brawn modtager Bruce McLarens hjelm og briller fra 1959. Også på billedet: Lando Norris og Carlos Sainz Jr.Zak Brawn modtager Bruce McLarens hjelm og briller fra 1959. Også på billedet: Lando Norris og Carlos Sainz Jr.
Copyright McLaren


Men Seidl er som nævnt tysker, og han er også meget velkendt og vellidt hos Mercedes. Før Seidl skiftede fra Porsche til McLaren, var han også på tale til en ledende stilling hos Mercedes. Åbenbart var planen, at han på længere sigt skulle afløse Mercedes-teamchefen Toto Wolff.

Derfor kender man mandens kvaliteter på Mercedes‘ hovedkontor særdeles godt, hvilket selvfølgelig er en god ting med tanke på et eventuelt fremtidigt samarbejde.

Et andet vigtigt aspekt er selve Mercedes' positionering inden for motorsport generelt: Mercedes vil gerne have en plan B, hvis man en dag trækker stikket til F1-fabriksteamet for at koncentrere sig om andre områder, f.eks. Formel E, hvor Mercedes debuterer denne sæson. Her ville McLaren være en udmærket partner, hvis man fortsat vil have en fod indenfor i Formel 1.

White MercedesWhite Mercedes
Copyright Mercedes


Der er bare umiddelbart et bureaukratisk problem: Mercedes leverer i forvejen motorer til Racing Point og Williams, og disse kontrakter er netop blevet forlænget.

I henhold til FIAs regler, artikel 8.3, må en motorproducent kun levere motorer til tre teams. Hvis der skal leveres til et fjerde team, kræver det en udtrykkelig tilladelse fra FIA.

Derfor ville et skifte fra Renault til Mercedes – såfremt overhovedet relevant – først kunne ske i 2021, hvilket vil sige samtidigt med det helt nye reglement for Formel 1. Indtil udgangen af 2020 er McLaren forsat kontraktmæssigt bundet til Renault.

Singapores Grand Prix 2019. Daniel Ricciardo under kvalifikationenSingapores Grand Prix 2019. Daniel Ricciardo under kvalifikationen
Copyright Renault F1


Hvis aftalen skulle blive til noget, ville Mercedes i 2021 sidde ret så tungt på Formel 1-motorerne med fire teams (Mercedes AMG, Williams, Racing Point og McLaren. Ferrari ville fortsat have tre (Scuderia Ferrari, Alfa Romeo og Haas), Honda ville have to teams (Red Bull og Toro Rosso), mens Renault kun ville have sig selv at lege med.

Indtil videre tager man det dog roligt hos Renault...

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ruslands GP: 2. frie træning. Max gas. Kun Mercedes har vundet på Sochi-banen »