Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 11/10 2019 klokken 07:10
FIA har tildelt ham straffen for at bryde artikel 12.1.1.c) og f) af FIA International Sporting Code, som er det sportslige reglement til Formel 1.
Under høringen beklagede Steiner sine ord, som var rettet mod én bestemt marshall. Steiner understregede desuden at ordene faldt "i kampens hede" under et frustrerende løb for Haas (Grosjean udgået på første omgang, red.). Da Steiner, ligesom kørerne, har en FIA Super licens, så kan han dømmes efter den. Straffen er faldet på en bøde på hele 7.500 Euro.
Den omstridte radiomeddelelse mellem Günther Steiner og Kevin Magnussen lød således (oversat): "Hvis vi ikke havde en dum idiotisk steward, så ville vi være nummer 8...do ved hvem der er steward. Du kender ham. Det er altid det samme. Han bliver bare ikke mere intelligent"
I afgørelsen fra FIA lægges der vægt på at Steiner ikke tidligere er blevet straffet for lignende forseelser. Panelet som traf afgørelsen bestod bl.a. af Tom Kristensen.