Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 18/10 2019 klokken 10:10
Ejerne af de kommercielle rettigheder til Formel 1, Liberty Media, ønsker at gøre det mere interessant at se kvalifikation til formel 1.
Derfor er der kommet flere forskellige forslag til, hvordan det kan gøres mere interessant og hvordan man måske samtidig kan gøre det mere interessant at se løbet.
Et af forslagene var, at man ville ændre kvalifikationen fra at sætte en hurtig omgangstid, til at køre et sprintløb.
Planen var, at man ville afprøve formatet i tre løb i 2020, Frankrig, Belgien og Rusland, for at se indvirkningen, inden man ville indføre det permanent sammen med de mange nye regler i 2021.
For at det kunne blive gennemført, som skitseret, krævede det at alle holdene støttede op omkring det.
Der var flere der gerne så det nye format, men ikke alle, hvilket betyder at det ikke bliver til noget i første omgang.
Det forventes at der vil komme et nyt forslag på bordet inden længe, som ikke nødvendigvis kræver fuld enighed, men blot et overbevisende flertal.