• Forside

Button går glip af test

Jenson Button kan ikke deltage i den kommende uges test efter at han har brækket nogle ribben imens han kørte gokart. Dette annoncerede holdet i en pressemeddelelse.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 26/11 2006 klokken 15:11

Jenson Button kommer ikke til at deltage i den første Formel 1 test efter sæsonen sluttede idet han har fået et par revner i sine ribben efter en officiel gokart test i Japan der var en del af vinterforberedelserne. Han kommer derfor ikke med til den tredags test i Barcelona der starter på tirsdag.

Testene vil således blive gennemført af Rubens Barrichello, Christian Klien og James Rossiter

Jenson Button må følge testene fra sidelinjen

Testene vil for Hondas vedkommende koncentrerer sig om at opnå kendskab til Bridgestone dækkene som er nye for holdet. Sidste års racer RA106 vil således blive benyttet.

Derudover vil holdet teste komponenter der skal anvendes til den nye bil.