Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 24/1 2020 klokken 15:01
Rygterne svirrer i Italien om, at Ferrari ikke kan få deres nye bil til at virke, som den skal. Det italienske journalist Leo Turrini tegner på sin blog et dystert billede af Ferraris nye racer.
Leo Turrini skriver: "Det tyder på, at de første resultater fra vindtunnellen og simulatoren ikke har imponeret ingeniørerne.”
Den udtalelse stemmer overens med informationer fra tyske „Auto Bild motorsport“, som skriver, at ingeniørerne ryster på hovedet over den nye bil.
Angiveligt skulle den nye Ferrari have en alvorlig fejl ved aerodynamikken, uden at man indtil videre har kunnet identificere fejlen. Sådanne fejl kender man kun alt for godt hos Haas…
Rygtet går på, at Ferrari arbejder på at give bilen samme hældningsvinkel på den langsgående akse - på samme måde som Red Bull, der nærmerst kører med en højere bagende i forhold til fronten. Men åbenbart kan Ferrari ikke få det til at virke efter hensigten.
Nærmere får vi først senere at vide, når Ferrari præsenterer deres nye F1-racer med koden 671 den 1. februar.
Hvis Ferrari igen trækker nitten i verdensmesterskabet, er det tolv år siden, man sidst har vundet et mesterskabet. Sidste gang var i 2008.