Hård Formel 2 sæson i vente

Det er ikke kun Christian Lundgaard, der vil blive presset maksimalt for at levere i Formel 2 i år, det vil den forventede kommende stjerne Mick Schumacher absolut også blive.

ART F2 . Copyright ART Grand Prix

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/1 2020 klokken 13:01

Når Formel 2 kører deres først løb i 2020 i Bahrain, vil alle Formel 1-holdene kigge meget mere på dem, end tidligere.

Der er nogle junior kørere der skal holdes øje med, men det er langt fra det som de vil se mest på. For i 2020 vil Formel 2 køre med 18" hjul, som Formel 1 skal over på i 2021.

Pirellis nye 18Pirellis nye 18" dæk med fælg (th).
Copyright Bil Magasinet BMF1


Det betyder, at der vil blive set på hvordan de opfører sig, men også hvordan de enkelte unge talenter formår at håndtere dem, samt ikke mindst hvor gode de er til at få dem til at virke i et løb.

En af de kørere der vil blive holdt specielt meget øje med, er Mick Schumacher, der er søn af den 7. dobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher.

Mick SchumacherMick Schumacher
Copyright FIA Formula 1


Kravet til Mick er klart. Han skal op og blande sig i top 3, i alle løb, hvis han skal gøre sig forhåbning om at komme videre til Formel 1.

Schumacher debuterede i Formel 2 i sidste sæson, hvor der allerede dér var en forventning om, at han ville gøre det godt.

Men med blot 53 point på kontoen, endte han blot som nummer 12, hvilket ifølge den tidligere Formel 1-kører, og nuværende Sky kommentator Johnny Herbert, ikke var godt nok.

"Han viste ikke noget, som jeg vil betragte som strålende, som vi tidligere har set fra Lando Norris og George Russell," udtaler Herbert til Inside Racing.

"Men det er for tidligt at dømme ham ude, han kan stadig steppe op og vise, at han har det der skal til, men han skal vise meget mere i år, end det vi så fra ham i 2019."

Med det navn Mick har med sig, er der ingen tvivl om, at der er langt mere fokus på ham, end det der vil være på Christian Lundgaard, hvis første mål i år, vil være at slå holdkammerart Armstrong.

Lundgaard vil dog have maksimalt pres på, fra sig selv, da han har en ambition om, at rykke hurtigt videre, hvilket vil sige til Formel 1.

LundgaardLundgaard
Copyright BMF1


ART holdet, som Christian skal kører for i år, er delvist ejet af Alfa Romeo Formel 1 chef, Frédéric Vasseur, hvilket betyder at der er mindst et hold, ud over Renault, der vil holde skarpt øje med den hurtige unge dansker.

Frédéric VasseurFrédéric Vasseur
Copyright BMF1


1. Formel 2 løb, som Christian deltog i, var sæsonafslutningsløbet sidste år i Abu Dhabi, hvor det absolut ikke gik godt. Men i år, vil han være bedre rustet, med en bil der bliver sat rigtigt op til ham og en kontrakt der giver ham mere ro på.

2020 bliver på mange måder, et yderst interessant Formel 2 år, hvilket betyder at BMF1 i år, vil dække denne Formel 1 Junior klasse, noget mere end tidligere år, ikke mindst på grund af Christian Lundgaard og de erfaringer holdene må få med de nye 18" hjul.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton forlanger for meget Der er dømt røgslør »